Jackpots

Jackpots

Hos Danske Spil Bingo elsker vi jackpot. Jackpots kommer i mange forskellige størrelser - nogle er store, andre er små. Fælles for dem alle er, at de bliver udløst, hvis man får fuld plade indenfor et bestemt antal udtrukne tal. Dette tal kaldes også for ordinalen. Ordinalen er angivet i jackpot-grafikken øverst til højre inde i spillet. 

Derudover er der mange forskellige typer af jackpots. Dem kan du læse mere om her: 

Progressiv jackpot 

Denne jackpot vokser for hver købt plade.

Fast jackpot

Denne jackpot er fast og ændrer sig ikke.

Fælles jackpot 

Denne jackpot deles mellem alle der har købt plader til spillet, hvor jackpotten går. Fordelingen kunne fx være at vinderen fik 50% og de resterende 50% blev fordelt mellem alle, der har købt plader i det pågældende spil.

Multi jackpot 

Denne jackpot er en jackpot i flere niveauer. Det er antallet af udtrukne kugler ved fuld plader der afgør størrelsen på jackpotten. 

Eksempel på en multi-jackpot i et 75-kuglers variant Bingospil: 

Jackpotten er på 20.000 kr.
- Fuld plade indenfor 1 – 50 kugler giver 100% dvs. 20.000 kr.
- Fuld plade indenfor 51 – 55 kugler giver 75% dvs. 15.000 kr.
- Fuld plade indenfor 56 – 60 kugler giver 50% dvs. 10.000 kr.
- Fuld plade indenfor 61 – 75 kugler giver 5% dvs. 1.000 kr.

Lidt mere info om jackpots

Finansiering: En jackpot starter altid på et vist minimumsbeløb. Dette minimumbeløb er finansieret via spil på den foregående jackpot. Det betyder, at når man køber en bingoplade, så går der en del til den aktuelle jackpot-pulje (hvis jackpotten er progressiv), og en mindre del til finansiering af den efterfølgende jackpot-pulje.

Vinderchancer: Alle jackpots kan vindes uanset, hvor mange bingoplader man køber. Man skal selvfølgelig købe minimum 1 plade for at være med i et bingospil.

Afbrydelse: Mister kunden forbindelse til internettet eller på anden vis er forhindret i at gennemføre spillet, så gælder indsatsen, hvis den er placeret og registreret før afbrydelsen finder sted. Hvis spilleren når at logge på igen inden spillet er afsluttet, vil kunden blive taget direkte til spillet igen. Hvis kunden ikke når at logge på igen inden spillet er afsluttet, vil kunden kunne se en eventuel præmie under afsluttede spil under ”Min side”.

En jackpot vil sjældent blive lukket, mens den er aktiv. Såfremt Danske Licens Spil A/S måtte beslutte at nedlægge en jackpot, vil den progressive del af jackpotten samt beløbet der bruges til at finanserne minimumsbeløbet blive overført til en ny jackpot. Danske Licens Spil A/S vil informere nærmere herom forud for nedlæggelsen af jackpotten.

Fejlagtig information: Hvis der skulle opstå en situation, hvor en eller flere spillere fejlagtigt tror, at de har vundet en given jackpot, vil Danske Licens Spil A/S fremskaffe logs og spilhistorik og informere kunden om det rigtige resultat. Det vil altid være resultatet i vores softwareleverandørs system som er gældende for spillet.

Flere jackpots med samme ordinal i samme spil: Skulle der være 2 jackpots i samme spil med samme ordinal, vil den højeste jackpot udbetales. Man vil ikke få udbetal 2 jackpots.

Uafsluttede spil: Fler-spiller Bingo kan kun afvikles, hvis der er mindst 2 spillere, der har købt spilleplade(r) til det pågældende spil. Såfremt der er mindre end 2 spillere, der har købt spilleplade(r) til et spil ved spillets planlagte start, sættes spillernes indskud tilbage på netspilskontoen.

Artiklen forsætter nedenfor