Prix d Amerique feltet tager form

Dantoto 16. jan 12:30

Efter weekendens storløb på Vincennes banen i Paris har 12 heste kvalificeret sig til start i årets Prix d'Amérique.

Efter søndagens sidste udtagelsesløb til Prix d'Amérique så kender vi nu 12 af de 18 deltagere i Prix d'Amérique, som afvikles søndag den 29. januar 2023 på Vincennes banen i Paris.

De tolv kvalificerede heste er:

Hip Hop Haufor (vinder af Prix de Bretagne)
Italiano Vero (andenplads i Prix de Bretagne)
Ampia Mede Sm (tredjeplads i Prix de Bretagne og tredjeplads i Prix de Bourgogne)
Hooker Berry (vinder af Prix du Bourbonnais)
Hussard du Landret (andenplads i Prix du Bourbonnais)
Etonnant (tredjeplads i Prix du Bourbonnais)
Idao de Tillard (vinder af Criterium Continental)
Horsy Dream (vinder af Prix Ténor de Baune og vinder af Prix de Belgique)
Délia du Pommereux (vinder af Prix de Bourgogne)
Flamme of Goutier (andenplads i Prix de Bourgogne)
Decoloration (andenplads i Prix de Belgique)
Hohneck (tredjeplads i Prix de Belgique)

De 12 kvalificerede heste har prioritet startret og de 6 resterende pladser vil gå til de seks heste der har tjent mest blandt de heste som anmeldes til løbet. Forventninger er at disse seks heste anmeldes og vil være hestene med højest indtjening: Callmethebreeze, Moni Viking, Vernissage Grif, Don Fanucci Zet, Cokstile og Vivid Wise As. Boblere til en startplads i Prix d'Amérique er Hirondelle Sibey, Elvis du Vallon eller Mister F Daag.

Startlisten vil først være endelig i dagene op til løbsdagen og først her vil der blive åbnet for spil til løbet på Dantoto. Men du har allerede nu mulighed for at spille med på hvem du tror vinder årets Prix d'Amérique på Oddset. Her skal man dog være opmærksom på at der ikke er tilbagebetaling af indskud på heste som ikke kommer med i løbet! Spil med på Oddset