17. januar 2021

Dansker vinder over 7 millioner i delt andenpræmie

Fredag aften var Eurojackpot puljen på vanvittige 570 millioner, og en heldig spiller fra Tyskland ramte de syv gyldne tal og rev den store præmie hjem.

 

Men med en stor førstepræmiepulje følger også en stor andenpræmiepulje, der i denne omgang bød på over 50 millioner kroner. Den blev vundet af hele syv europæiske spillere, og én af dem kommer fra Danmark. Den heldige vinder, en PLUS-abonnent fra Esbjerg, kan derfor se frem til at få intet mindre end 7.251.861 kr. ind på kontoen. 

 

Danske Spil ønsker vinderen stort tillykke. 

 

Vindertal: 

10, 19, 32, 36, 46

 

Stjernetal: 

4, 6