Vent mens spillet indlæses...

Poker HOS DANSKE SPIL LIVE CASINO

Casino Poker på Danske Spil Live Casino giver dig mulighed for at opleve det velkendte sus fra det autentiske live casino uden at skulle finde dit pokeransigt frem. Med Casino Poker får du en bred vifte af forskelligartede pokerspil at vælge imellem, og det er muligt at spille med for bare 5 kroner.

Live Casino Poker adskiller sig hovedsageligt fra de gængse pokerspil ved, at du ikke spiller mod andre spillere, men derimod spiller mod dealeren. Hos Danske Spil Live Casino har vi mange dealere i folden, og de sidder altid klar til et spil eller to. Det faktum at du spiller mod dealeren åbner selvsagt op for, at du ikke behøver at have et stort kendskab til Live Casino Poker før du begynder. I forlængelse heraf slipper du tillige for bekymringen om at møde spillere med en større erfaring end dig.

Hvis et spil på Live Casino Poker kunne friste dig, har vi forskellige action spækkede varianter, som du kan prøve. Live Casino Hold’em må anses for at være vores mest populære. Det er Texas Hold’em, som du formentlig kender det bare mod huset. Det gælder ganske enkelt om at lave den bedste pokerhånd af dine to personlige kort og de fem fælleskort på bordet. I Live Casino Ultimate Texas Hold’em skal du ligeså bestræbe dig efter at ramme en god hånd. Gør du det, kan du satse mellem 1 og 4 gange indsatsen. I Three Card Poker tildeles du, såvel som huset, 3 kort, og i Caribbean Stud Poker får I 5 hver, og her kan du ligeledes få store bonusser for gode hænder. Igen er opskriften klar i begge spil: Slå huset og vind. Vi har ydermere vores nyskabende Side Bet City, hvor du kan spille på både 3, 5 og 7-kortshænder.

Så selvom den gamle floskel siger, at pokerspil tager et minut at lære men en levealder at mestre, bør det ikke afholde dig fra at aflægge Danske Spil Live Casino et visit og give dig i kast med vores spændende Casino Poker.