21. juni 2021

Fantastisk Lotto lørdag

Røde og hvide farver fik lov at pynte det danske gadebillede torsdag, men også lørdag var der noget stort at fejre, hvor fire heldige danskere blev millionærer.

Denne lørdag aften var der nemlig 7 millioner kroner i puljen, som kunne vindes, hvis man skulle være så heldig at ramme de syv rigtige Lotto tal, og det skete for hele to heldige danskere. Vores ene vinder befandt sig i den østlige del af landkortet, nemlig på Amager, og spillede med fra danskespil.dk. Den anden valgte i stedet at satse på en af Danske Spils forhandlere, og købte sin vinderkupon hos Adams Kiosk i Horsens. Udover førstepræmien var der også en række med fire rigtige tal med en ekstra gevinst på 60 kr. Begge vindere kan således se frem til at få 3.500.000 skattefri kroner med på sommerferie i år. 

Som altid skulle der også findes vindere af Danske Spils Millionærgaranti, hvor der hver uge trækkes lod om 2x1 million blandt alle spillede rækker, og du kan derfor blive millionær, også selvom du har 0 rigtige. Den ene af de to vindere, befandt sig mellem de to førstepræmievindere og købte sin magiske kupon hos tankstationen OK Plus på Sandhusvej i Odense. Aftenens anden heldige vinder af Millionærgarantien, der også kan se frem til at kontoen nu vokser med én million kroner, kommer fra København, og spillede med sit PLUS-abonnement. 

Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men ønsker dem et stort tillykke! 

Vindertal:

6, 8, 13, 22, 26, 29, 33

Tillægstal:

17