22. marts 2021

Millioner til Sønderjylland

Der var ingen vindere af førstepræmiepuljen i lørdagens Lotto, og puljen stiger derfor til 15 millioner kr.  

 

Danskerne skal dog selvfølgelig ikke snydes for to millionærer, for vanen tro, blev der trukket lod om 2x1 million kroner i Millionærgarantien, hvor du kan vinde en million, selv med 0 rigtige tal. Den ene heldige vinder, der spillede med fra Haderslev, havde satset på 15 rækker gennem danskespil.dk, og vi skal blot 26 kilometer syd på for at finde den anden vinder. Hos 7-Eleven på tankstationen Shell i Aabenraa følte en anden sønderjyde sig nemlig heldig, og købte derfor en kupon. Det viste sig at være fornuftigt, for udover millionen, var der nemlig også en række med fire rigtige på kuponen. Dermed kan sønderjyden altså se frem til at få 1.000.050 kr. ind på kontoen.

 

Det var sønderjydernes aften i lørdags, og det må siges at være på tide. Det er nemlig første gang i år, at vi sender milliongevinster afsted mod Sønderjylland.

 

Danske Spil ønsker vinderne stort tillykke.

 

Vindertal:

12, 13, 14, 22, 29, 30, 31

 

Tillægstal:

11