16. april 2017

Påsken gav tre nye millionærer

Hele tre heldige vindere kan efter påskeweekenden kalde sig millionærer. En heldig Eurojackpotvinder fra Sorring i Silkeborg, to Lottovinder fra Odense kommune og Frederiksværk.

Tre spillere går ud af påsken med en del flere penge på lommen, end de gik ind i den. De er alle tre blevet Lottomillionærer over påskeweekenden.

Fredag aften blev den store Eurojackpotpulje vundet af en heldig spiller fra Finland, der fik den svimlende 1.præmie på 549.773.586 kr., men en dansk Eurojackpotspiller var en ud af tre spillere, der delte 2. præmien. Vedkommende har købt sin kupon i Daglig Brugsen i Sorring ved Silkeborg, og har vundet 5.238.125 kr.

Danske Spil har endnu ikke hørt fra Eurojackpotvinderen.

Lørdag aften blev endnu en spiller Lottomillionær. En heldig Odenseaner har vundet 6 millioner kroner i Lotto lørdag.

Vinderen har købt sin kupon på nettet og kuponen havde de 7 tal, der skulle til for at udløse 1. præmien på 6 millioner kroner. Danske Spil kontakter vinderen, og vedkommende vil få tilbudt millionærrådgivning, som alle spillere der vinder mere end 1,5 millioner gør.

Endnu en heldig vinder kan efter lørdag aften kalde sig Lottomillionær. Ekstratrækningen på 1 million kroner gik til en heldig spiller i Frederiksværk, der har købt sin kupon i Kvickly i Frederiksværk.

Lørdagens vindertal er:

Vindertal:6, 12, 13, 22, 23, 28, 35

Tillægstal:17

Stort tillykke til påskens vindere!

Det lykkedes ingen af fange Jokeren, så den er vokset til 5 millioner kroner, der kan vindes allerede på onsdag.

Næste uges Eurojackpotpulje er på 63 millioner kroner og Lottopuljen er på 6 millioner kroner.