25. marts 2019

Seks millioner til Hillerød

Tre danskere kan efter weekenden kalde sig millionærer efter lørdagens Lotto-trækning.

Lørdag blev der fundet en vinder med syv rigtige, der snart kan se frem til at få sat seks millioner skattefri kroner ind på kontoen. Den heldige vinder har købt sin kupon i Kiosk Bien i Hillerød. 

Dertil kom de to vindere af millionærgarantien, hvor man bliver millionær, selvom man har 0 rigtige. Her har den ene købt sin kupon i AKB Vin og Tobak i Odense, mens kiosken Gevinsten i Ølstykke lever op til sit navn og sender en million kroner afsted til en anden heldig vinder. 

Stort tillykke til alle vindere.