27. august 2017

10 millioner kroner vundet i Bogense i boghandel

Nogle gange kan det godt betale sig at være en læsehest. I hvert fald er ugens heldigste Lottokupon købt i Ehlerts Boghandel, Østergade 10, 5400 Bogense. Kuponen havde de 7 rigtige vindertal, og det sikre den heldige ejer af kuponen 1.præmien på 10 millioner kroner.

Vinderen har endnu ikke meldt sig, men når Danske Spil hører fra vedkommende, vil vinderen blive tilbudt millionærrådgivning, som alle spillere der vinder over 1.5 millioner kroner bliver.

Siden maj måned har Lotto også udklækket mindst to millionærer hver uge via Millionærgarantien, hvor to heldige spillere bliver udtrukket på deres købte kupon.  Man behøver ikke at have gevinst på sin kupon for at være med i lodtrækningen, man skal bare have købt en kupon.

Det var tilfældet for begge de heldige vindere af Millionærgarantien i denne uge. Ingen af kuponerne har tilstrækkeligt med vindertal til at udløse en gevinst, men alligevel er deres kupon 1. million kroner værd.

Den ene vinder af Millionærgarantien har købt sin kupon Kiosk Bien i shoppingcenteret WAVES, Over Bølgen 21, 2670 Greve. Danske Spil har endnu ikke hørt fra den vinder, så har man købt en kupon i WAVES i Greve, skal man ikke smide den ud, selvom der ikke er nogen gevinst på kuponen ved første øjekast. Måske er den en million værd. Man skal i stedet gå ned og få den tjekket hos en forhandler, eller tjekke den selv på den nye Lotto app, der er kommet til telefonen.

Den anden Millionærgaranti blev vundet på et Plus-abonnement af en spiller fra Aarhus kommune. Her kontakter Danske Spil vinderen.

Der lykkedes ikke nogen at fange Jokeren, så den vokser til 3 millioner kroner, som kan fanges allerede på onsdag.

Denne uges vindertal er:

1, 12, 14, 17, 23, 27, 30

Tillægstal:

3