29. oktober 2018

Bornholm og Ebeltoft deler Lotto-millionerne

Lørdag var der 6 millioner kroner i førstepræmiepuljen på Lotto og efter Lotto-trækningen stod det klart, at førstepræmiepuljen skulle deles mellem to heldige vindere, der derfor hver har vundet 3 mio. kr.

Den ene vinder har købt sin kupon i Kvickly på Nordre Kystvej 28, 3700, Rønne, mens den anden har købt sin kupon i Føtex på Nordre Strandvej 12-14, 8400, Ebeltoft.

Det var dog ikke de eneste heldige vindere i denne omgang. For også Millionærgarantien kastede to nye millionærer af sig. En heldig person fra Skanderborg kommune har nemlig vundet 1 mio. kr. via Millionærgarantien, selvom den heldige vinder ikke havde gevinst på sin kupon.

Det samme er tilfældet med den anden heldige vinder, der kommer fra Hjørring Kommune, som heller ikke havde gevinst på sin kupon. Begge har spillet på nettet.

Der var til gengæld ikke nogen, der fangede Jokeren, og dermed er der 4 mio. kr. i puljen, som kan vindes allerede på onsdag.

Lotto-tal: 2, 3, 4, 9, 10, 29, 34

Tillægstal: 30

Joker-tal: 7, 2, 8, 9, 4, 6, 7