27. marts 2017

Weekenden kastede to Lottomilionærer af sig i Storkøbenhavn og en i Silkeborg

To kuponer, købt i henholdsvis Brøndby og Søborg, indeholdt begge samtlige af de udtrukne Lottotal. Millionærgarantien er trukket på en kupon købt i Silkeborg.

For anden uge i træk sætter Storkøbenhavn sig tungt på Lottomillionerne og så er en silkeborgensisk kupon blevet en million kroner mere værd.

Hver uge er der 130.000 vindere på Lotto og i weekenden blev tre af dem millionærer. Det lykkedes i lørdags to Lottospillere at ramme de syv rigtige Lottotal og hver blive 3 millioner kroner rigere, de to kuponer var købt i henholdsvis Kvickly, Nygårds Pl. 29, 2605 Brøndby og Fakta, Søborg hovedgade 219, 2860 Søborg.

Og endelig gjorde Lottos Millionærgaranti en kupon, købt i Kig Ind Kiosken, Nylandsvej 7, 8600 Silkeborg en million kroner mere værd.  

Danske Spil har ikke hørt fra vinderne endnu.

Vindertal: 11, 13, 17, 27, 29, 35, 36

Tillægstal: 12

Joker tal: 3, 9, 5, 1, 6, 7, 4

Stort tillykke til lørdagens vindere!

Næste uges 1. præmiepulje er på 6 millioner kroner, og der er 2 millioner kroner i Jokeren, der kan fanges allerede på onsdag.