25. november 2022

To nye millionærer i weekenden

Der var ingen danskere, der ramte alle syv rigtige i Lotto i weekenden – men der er alligevel to heldige spillere, der er blevet millionærer takket være millionærgarantien: Den ene kommer fra Aarhus, den anden fra Svendborg.

Weekenden bød på tidlige julegaver til to heldige danskere, der begge blev millionærer på at have spillet Lotto.

Ingen af de to ramte syv rigtige og dermed den traditionelle hovedgevinst – i stedet blev de begge overrasket over millionærgarantien, som pludselig forgyldte deres kuponer.

Den ene vinder kommer fra Svendborg Kommune og havde spillet 10 rækker med joker via sin mobiltelefon. Den anden, som havde spillet et system med 36 rækker via sit PLUS abonnement, kommer fra Århus.

Vindertal Lotto, 19. november:

8, 9, 19, 22, 23, 25, 32

Tillægstal Lotto, 19. november:

13

Om Lotto

Lotto startede d. 7. oktober 1989 og trækkes fast hver lørdag aften.

Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, der betyder, at der hver uge desuden bliver trukket lod om 2x1 mio. kr. blandt alle spillede rækker

Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kr.