26. september 2022

Dobbelt-op på store milliongevinster i Vejle i sidste uge

Dobbelt-op på store milliongevinster i Vejle i sidste uge

Fem heldige danskere delte i sidste uge næsten 20 millioner kroner efter trækningerne i Lotto og Eurojackpot. Over halvdelen af gevinsten skal deles af to spillere fra Vejle.

Hele fem danskere kan i disse dage gå rundt og nyde den dejlige fornemmelse af at være nyslåede millionærer efter sidste uges trækninger i Lotto og Eurojackpot: To af vinderne kan måske risikere at støde ind i hinanden nede i gågaden i Vejle.

Førstepræmiepuljen i Lotto var i weekenden steget til 10.000.000 kroner, og det store beløb skal deles i to lige store bunker: Der var to vindere af førstepræmiepuljen i Lotto, så de får hver 5.000.000 kroner – den ene kommer fra Nordsjælland, den anden kommer fra Vejle.

Og Vejle er tilsyneladende et godt sted at spille med i lotteriet, for vinderen af weekendens andenpræmie i Eurojackpot kommer såmænd også fra den jyske by. Og selvom det ’kun’ var en andenpræmie, så er den også værd at tage med, for den udløste hele 7.747.087 kroner til den en meget heldig person fra Vejle – med gevinsten følger i øvrigt også titlen som ’Vinder af den største Eurojackpot-gevinst i Vejle nogensinde’. Den tidligere rekord lød på 7.500.000 kroner.

”Vi bliver her i Danske Spil altid glade, når danskerne vinder i vores lotterier, og vi vil gerne ønske et stort tillykke til alle ugens vindere. Det er vildt, at vi har to vindere fra Vejle i samme uge - måske er der noget i vandet i Vejle Ligesom vores andre store vindere bliver disse vindere også tilbudt særlig rådgivning, som skal sikre dem en god start på den nye tilværelse som meget økonomisk velpolstrede. Det kan være en stor omvæltning, især hvis man vinder mange penge, og vi ønsker hos Danske Spil at hjælpe nye millionærer godt på vej,” siger Malene Mølgaard, som er administrerende direktør i Danske Lotteri Spil.

Udover de nye mangemillionærer blev to danskere også ’almindelige’ millionærer takket være Lottos Millionærgaranti. De skete i henholdsvis Nordjylland og København, hvor to kuponer hver blev belønnet med en million kroner.

Vindertal

Lotto, uge 38:

Vindertal: 5, 13, 17, 24, 29, 31, 34.

Tillægstal: 7

Eurojackpot, fredag uge 38:

Vindertal: 20, 30, 38, 39, 44

Stjernetal: 2, 12

Om Lotto

-      Lotto startede d. 7. oktober 1989 og trækkes fast hver lørdag aften.

-      Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, der betyder, at der hver uge desuden bliver trukket lod om 2x1 mio. kr. blandt alle spillede rækker

-      Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kr.

Om Eurojackpot

-      Eurojackpot havde premiere den 23. marts 2012 og trækkes fast hver tirsdag og fredag aften. Maksimumpuljen er 750 mio. kr.

-      Både spillere i Finland, Slovenien, Holland. Estland, Tyskland, Italien, Spanien, Norge. Sverige, Island, Letland, Litauen, Kroatien, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Danmark spiller med om de gigantiske puljer, som skal gøre europæiske lotterispillere til multimillionærer.

-      Den højeste danske gevinst blev vundet i 2022, hvor en heldig spiller vandt 759 millioner kroner. Kuponen blev købt i Meny i Blåvand.