Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
01.09.2025

Jeppe Juul-Andersen bliver ny direktør for forretningsudvikling og innovation

Jeppe Juul-Andersen udnævnes som direktør for et nyoprettet direktørområde, som har til opgave at stå for forretningsudvikling og innovation og dermed bidrage til at fremtidssikre Danske Spil.

”Jeg har glædet mig til at byde Jeppe velkommen i Danske Spil, hvor han med bred kommerciel erfaring skal stå i spidsen for at styrke vores innovationskraft og udvikle nye muligheder og partnerskaber i Danmark og internationalt med udgangspunkt i Danske Spils kerneforretning. Jeppes store ledelseserfaring bliver essentiel, når han skal opbygge det nye direktørområde og have en central rolle i at sikre, at vi i fremtiden står stærkt i et yderst konkurrencepræget marked, hvor forbrugsmønstre og forventninger er under forandring, og dermed at vi lever op til vores grundlæggende opgave, nemlig at skabe et økonomisk overskud til gavn for fællesskabet gennem ansvarlige spilprodukter,” siger Nikolas Lyhne-Knudsen, administrerende direktør i Danske Spil.

Jeppe Juul-Andersen starter i den nyoprettede stilling som Chief Business Development and Innovation Officer i dag, efter at han i en kortere periode har været tilknyttet Danske Spil som ekstern konsulent. Han vil fremover indgå i Danske Spils koncernledelse.

”Jeg glæder mig rigtig meget til at starte i Danske Spil. Det er en organisation med særlig plads og opgave i samfundet, og jeg har mødt en kæmpe faglighed og enormt dedikerede mennesker, der hver dag gør en forskel for både kunderne og for det særlige opdrag at skabe overskud til fællesskabet og mange gode formål. Jeg ser frem til at opbygge et nyt stærkt team, hvor vi sammen med de øvrige områder vil være med til at udvikle Danske Spils forretning. Det bliver ikke let, men helt sikkert udfordrende og spændende,” siger Jeppe Juul-Andersen.

Jeppe Juul-Andersen kommer med dyb kommerciel indsigt, forretningsudvikling, opbygning af partnerskaber, digital infrastruktur og kundetrends efter mere end 10 år i Nets, hvor han senest har varetaget rollen som Country General Manager for Nets Danmark. Derudover har han en fortid i centraladministrationen som kontorchef i Økonomistyrelsen og vicedirektør i Statens Administration.