Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
08.08.2025

Åbner sæsonen lørdag: Christian Eriksen kan ende i Hollywoodklub

Skal Eriksen til Wales? Det kunne noget ifølge Danske Spil tyde på.
Uret tikker for Christian Eriksen, der mangler afklaring på karrieren – kan Wrexham og Championship lokke ham til? Ja, siger Danske Spil.

Når det danske landshold skal udtages, har Christian Eriksen i over 15 år været en af de første, der blev inviteret. Men en invitation til landsholdet er som udgangspunkt afhængig af, at man spiller fast i en klub på et vist niveau.

Når Wrexham AFC – det walisiske vidunderhold med den celebre ejerkreds – løber på banen lørdag kl. 13.30 til deres første kamp nogensinde i den næstbedste, engelske fodboldrække, kan det være, den danske landskampsrekordholder ser ekstra interesseret med. For klubben har nemlig meldt deres interesse i Christian Eriksen – noget, Eriksens agent dog ikke virker helt varm på. Det på trods er oddset for, at Eriksen og Wrexham finder sammen, raslet ned fra 35,00 til nu 7,00.

”Christian Eriksen kan ikke vælge frit blandt klubber i de største ligaer, og da uret tikker, må han nok til at overveje at træde et lille skridt ned for at sikre fast spilletid og en vis status i truppen. Her kan Wrexham være det rigtige match, og hvem ved, om Eriksen vil kunne hjælpe klubben hele vejen op i Premier League, hvilket er ejernes erklærede mål? Det ville Hollywood ikke kunne have skrevet bedre,” siger Jan Trier, som er oddsætter hos Oddset og Danske Spil, med reference til, at Wrexham ejes af bl.a. Hollywood-stjernen Ryan Reynolds.

Ajax Amsterdam er dog stadig Danske Spils favorit til Eriksens næste destination, ligesom Mallorca i den bedste, spanske række ligger godt til.

”Hvis Christian Eriksen kan lykkes med at lande en fornuftig aftale med enten Ajax eller Mallorca, tror vi, at han vælger den vej frem for Championship og Wrexham – men der er altså en vis sandsynlighed for, at det spændende og anderledes projekt i Wales kan lokke danskeren til,” siger Jan Trier.

Transfervinduet lukker den 3. september, så Christian Eriksen har stadig tid til at overveje, hvor han vil spille næste sæson.

Danske Spils odds på

Christian Eriksens næste klub

Ajax

2,85
Mallorca 5,75
Wrexham 7,00
OB 10,00
FCK 40,00
Middelfart 250