Altid vores ansvar bevidst

Danske Spil er sat i verden for at sikre, at danskerne kan spille på underholdende, trygt og ansvarligt og på en måde, så overskuddet kommer hele samfundet

til gode. Danske Spil skal drive virksomhed på et forretningsmæssigt grundlag i et meget konkurrencepræget marked, men pengene skal ikke tjenes for enhver pris. Det underholdende, det forretningsmæssige og det ansvarlige skal gå hånd i hånd. Derfor arbejder Danske

Spil løbende for at sikre ansvarlighed på spillemarkedet. I 2020 indførte vi det måske største enkeltstående ansvarlighedstiltag nogensinde i Danske Spils historie. Sikkert Spil er navnet på vores Spil-id løsning, der gør, at også væddemål solgt hos forhandlerne er registrerede, så ludomani, hvidvask og matchfixing er lettere at bekæmpe samt som værn imod, at mindreårige kan spille.

Sikkert Spil har krævet investeringer på mange områder. Først og fremmest er det en omfattende it-løsning, såvel i motoren bagved som i brugervenlige løsninger ud mod kunderne. Derudover har det været en stor uddannelsesindsats i forhold til Danske Spils forhandlere, og ikke mindst har det krævet investeringer i markedsføring at forberede kunderne herpå. Sikkert Spil vil, isoleret set, have negative konsekvenser for omsætningen i 2021. Det viser med al tydelighed, at ansvarlighed nogle gange kommer med en pris.

Vi håber, at resten af spillemarkedet følger trop, så ingen væddemål i Danmark kan ske anonymt.

Artiklen forsætter nedenfor
Artiklen forsætter nedenfor
Artiklen forsætter nedenfor