Artiklen forsætter nedenfor

hISTORIEN BAG UdlodningsMIDLERNE

Historien om udlodningsmidlerne og Danske Spil starter hos idrætsorganisationerne, der gerne ville have flere penge til foreningslivet og eliteidrætten.

De første tanker om at bruge spil til at tjene penge til idræts- og foreningslivet blev luftet allerede i 1936, hvor Danmarks Olympiske Komité forsøgte at få tilladelse til at udbyde Tips. Det blev der dog ikke noget af i første omgang, men efter 2. verdenskrig gik Dansk Idrætsforbund sammen med Dansk Boldspil-Union atter i gang med at argumentere for at få en lov om tipning og for at få oprettet et spilleselskab.

To år senere i 1947 blev Folketinget dog overhalet af folkestemningen. Over 20.000 idrætsfolk demonstrerede på Rådhuspladsen i København for at få den lov om tipning, hvor overskuddet kunne støtte dem og deres foreninger. Og de fik deres vilje. Den 21. juli 1948 blev Dansk Tipstjeneste stiftet, og den 9. maj 1949 kom den første Tipskupon på gaden.

Siden da er det danske sports- og foreningsliv blevet grundfinansieret via overskuddet fra Danske Spil. Først kom pengene fra overskuddet fra Tipsspillene senere fra overskuddet fra lotterierne, men uanset hvad er pengene altid gået til almennyttige formål og idræts- og foreningslivet - til store og små aktiviteter.

Fra 2012 med liberaliseringen af spillemarkedet har udlodningsmidlerne også modtaget overskuddet fra Klasselotteriet, men mere end 90 pct. af udlodningsmidlerne kommer fra overskuddet fra Danske Spils Lotterier.

I 2018 blev det til mere end 1 mia. kroner til udlodningsmidlerne. 

Artiklen forsætter nedenfor

Artiklen forsætter nedenfor