MPT

Jyllands største pokerturnering

Hvert eneste år, enten i uge 7 eller i uge 8, afholdes MPT - det er kort for Munkebjerg Poker Tour. Danske Spil er stolt officiel sponsor af MPT, der er Jyllands største live pokerturnering. MPT samler pokerspillere fra hele landet, der kæmper om titlen og ikke mindst de mange tusindvis af kroner i præmiepuljen.

Inden Casino Munkebjerg i Vejle slår dørene op for MPT, så har pokerspillerne haft mulighed for at kvalificere sig for en billig penge. Ligesom ved Danmarksmesterskaberne i Poker har MPT et variabelt buy-in. Det betyder, at spillerne kan vælge at kvalificere sig online på Danske Spil Poker eller på Casino Munkebjerg for en brøkdel af den fulde pris. Har man den store pengepung fremme til MPT, kan man naturligvis også købe sig en direkte plads ved den grønne filt. Det store spænd i buy-in betyder, at både hobbyspillerne og professionelle pokerspillere finder det sjovt at spille med – det er altså en pokerfestival, hvor alle kan være med.

De sidste par år har førstepræmien oversteget 400.000 skattefrie danske kroner. Så selvom der i høj grad spilles om æren og håneretten, så varmer førstepræmien også godt i lommen.

Danske Spil Poker står også bag et af turneringens helt store tilløbsstykker; livetransmissionen af actionen direkte fra pokerfilten. Fra kortene er i luften på turneringens andendag disker vi op med masser af poker, analyser, konkurrencer og interviews, og vi helmer ikke før vinderen er fundet. Mere end tusind pokerinteresserede plejer at følge livestreamet på Twitch eller Youtube, og en række af landets skrappeste pokerprofessionelle plejer at lægge vejen forbi kommentatorboksen for at give deres besyv med. Så uagtet om du tuner ind for at blive en bedre pokerspiller, for at heppe på en ven eller bekendt, eller om du bare har sat næsen op efter nogle af de mange præmier, vi udlodder under turneringen, så er pokerstreamet under MPT lige noget for dig.

Artiklen forsætter nedenfor