15jun9:00

Faxe: Ingen overraskelser på EM-kuponen

EM er for alvor i gang - også på Tips.

Onsdag er der igen jackpot med hele 500.000 kr. i puljen - og en af legenderne fra '92 guider dig her til den store gevinst.

John Faxe Jensen spiller et system med fire helgarderinger, fire halvgarderinger og fem sikre. Om de ugarderede tegn siger Fremad Amager-træneren:

- Frankrig på hjemmebane mod Albanien, som ovenikøbet har deres bedste spiller i karantæne, kan kun blive en sikker sejr på et par mål.

England skal vinde over Wales, hvis de skal have en chance for at ende som nr. 1 i puljen, hvilket vil give dem en god position til 1/8-finalen.

Tyskland ser meget stærke ud og ligner et hold, der kan gå hele vejen. Med en sejr over Polen kan de sætte sig solidt på 1. pladsen i puljen.

Italien så rigtige gode ud mod Belgien og har fået stor tro på, at de kan have en chance ved dette EM. Det lignede til gengæld, at Sverige ikke har holdet til at spille med i Frankrig.

Spanien er igen et hold, som virker til at blive svære at slå - og med Iniesta i højt spillehumør, så bliver det en meget svær opgave for Tyrkiet.