24. september 2020

Københavner scorer 4 millioner i Vikinglotto

En heldig københavner har onsdag vundet over 4 millioner kroner i Vikinglotto. 

Sportsfolk har det med at sige, at det kun er 1. pladser, der tæller, men en heldig københavner er nok ganske godt tilfreds med onsdag at have vundet en 2. præmie i det nordiske lotteri Vikinglotto. 2. præmien er nemlig 4.195.153 kroner værd.

Vinderkuponen med de seks rigtige tal er købt i Telefonkiosken på Østerbrogade 146.

Det er i syvende gang i år, at en dansker bliver millionær ved at spille Vikinglotto. Fire gange er det en københavner, der har scoret en milliongevinst.

Årets største gevinst er vundet af en dansker fra Helsingør Kommune, som i februar vandt mere end 206 millioner kroner i 1. præmie i det nordiske lotteri.

Der var ingen 1. præmievinder ved trækningen den 23. september, så derfor vokser puljen til 44 millioner kroner, som der trækkes lod om næste onsdag.

Ugens vindertal:
3, 8, 26, 34, 40, 43

Vikingtal:
3

Her er årets Vikinglotto-millionærer:

206.913.776 – vinder fra Helsingør
97.333.794 – vinder fra København
4.845.024 – vinder fra Frederiksberg
4.234.364 – vinder fra Læsø
4.195.153 – vinder fra København
1.444.343 – vinder fra København
1.444.343 – vinder fra Varde