13. september 2017

Heldig herre fra Frederikshavn vinder 1 million kr.

En 57-årig mand fra Frederikshavn-området var forrige mandag klar til at gå i seng ved 22-tiden, da han pludselig blev meget vågen. Det viste sig, at han havde ramt de rigtige Keno-tal og med et var blevet 1.000.040 kroner rigere.

”Jeg troede ikke mine egne øjne og fik det vildeste adrenalinsus i kroppen. Det var godt nok svært at falde til ro igen”, siger han.

Manden, der jævnligt spiller Keno, da han mener, at det er spillet med den bedste vinderchance, vil gerne være anonym. Han oplyser dog, at pengene skal bruges på et nyt tag, en ny bil og til at rejse sammen med kæresten.

Million-Keno er Danmarks største Millionchance - hver dag. Her kan du for 25 kr. spille 5 rækker. Bliver tallene på en af dine rækker udtrukket, vinder du en million. Det er fem kroner pr. millionchance.