24. april 2017

Lottomillioner til Næstved og Haderslev

Lørdag aften blev weekendens Lotto-tal trukket, og for en heldig spiller, der har købt sin kupon i Kvickly Næstved, var det en ekstra god lørdag.

Således havde vedkommende 7 rigtige, og vandt dermed hele puljen på 6 millioner kroner.

Også tæt på Haderslev er der grund til at smile lidt ekstra. Således har en spiller købt en kupon i Letkøb Fjelstrup, som blev udtrukket på millionærgarantien. Dermed vandt spilleren 1 million kroner.

I næste uge er der 6 millioner kroner i puljen.

Vindertal: 9, 12, 14, 16, 18, 27, 34
Tillægstal: 20