13. juli 2015Årets største Keno-gevinst til Frederiksberg
En spiller på Frederiksberg vandt i lørdags 4 millioner kroner i Keno.
Det er den absolut største Keno-gevinst i år. De øvrige ni milliongevinster har alle været på 1 million kroner.
Spilleren har vundet på et spil hos Ørsted Kiosk, H. C. Ørsted vej 48A, 1879 Frederiksberg C.
Keno er et talspil med 70 tal, hvor der hver dag bliver udtrukket 20 tal. Spilleren vælger mellem to og 10 tal – og så gælder det om at have så mange rigtige tal som muligt.
Vores vinder på Frederiksberg havde valgt ni tal og havde alle rigtige ved trækningen i lørdags. Derved kan vedkommende gange sit indskud med 200.000 - indskuddet var på 20 kroner og gevinsten altså på 4 millioner kroner.