Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
Spil med omtanke

Kender du en, som har spilleproblemer?

Er du usikker på, om en person tæt på dig spiller for meget?

Er du pårørende til en person med spilafhængighed, kan det være en svær situation at stå i. Det kan være svært at stole på vedkommende, og du kan føle dig magtesløs, hvis personen ikke selv kan se, at spillet udgør et problem.

Som pårørende kan du hurtigt få en afgørende rolle, hvis nogen skal hjælpes videre, f.eks. ved at gennemføre en behandling og fastholde et spillestop. Derfor er det særligt vigtigt, at du til enhver tid er opmærksom på dig selv og dine behov. Et par gode råd er:

  • Pas på dig selv: Tal med andre om, hvordan du har det. Pas dit arbejde eller studie og prioriter aktiviteter, du selv er glad for. Og husk også at acceptere, når du ikke har overskud, og sig det højt.
  • Lån ikke penge: Undgå at låne penge til den ven eller det familiemedlem, som du er bekymret for. Støt eventuelt med fysiske ting i stedet, som f.eks. mad, tøj eller aktiviteter, I kan gøre sammen.
  • Sæt dig ind i spilafhængighed: På den måde kan du bedre forstå symptomer og behandlingsmuligheder. Der findes mange ressourcer online både i form af artikler, videoer, podcasts og andet. 
  • ROFUS-registrering: Hjælp vedkommende, du er bekymret for, med at registrere sig i ROFUS (Spillemyndighedens Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere).
  • Udlån aldrig din spilkonto: Lad aldrig nogen spille via din spilkonto. En spilkonto er ifølge Danske Spils regler og vilkår altid personlig. Du risikerer desuden at blive medafhængig.
  • Vær tålmodig: Det kan tage tid, inden din ven eller dit familiemedlem får det bedre. Vær tålmodig, lyttende og støttende, når du har overskuddet.
Behandling findes også til pårørende

Ludomanibehandling i Danmark er gratis, og som pårørende kan du også få hjælp og rådgivning. Mange behandlingssteder tilbyder både selvstændige forløb til pårørende eller f.eks. familieforløb, hvor du deltager sammen med den person, du er bekymret for.

Du kan læse mere om mulighederne for behandling og finde en liste over statsstøttede behandlingsklinikker over hele landet her.

Få mere information
Den svære samtale
Hvis du er bekymret, er det vigtigt at prøve at tale med din ven eller dit familiemedlem om det, men det kan være en svær samtale at tage hul på. Hvis din ven eller dit familiemedlem selv er nysgerrig på sine spillevaner, kan det være en god idé at tage en selvtest sammen og snakke ud fra resultaterne. Vores selvtest er interaktiv, videobaseret og udviklet i samarbejde med Forskningsklinikken for Ludomani ved Aarhus Universitet og består af ni spørgsmål om spillevaner. Den tager ikke mere end 10 minutter at gennemføre.