27. juli 2020

Grevegenser vinder andenpræmie i Eurojackpot

Fredag aften var der 284 millioner kroner i puljen i det europæiske lotteri Eurojackpot, men ingen heldig spiller kunne løbe med den store præmiesum.

Til gengæld var der syv vindere af 2. præmien på 12 millioner, hvoraf én af dem var fra Danmark – nærmere bestemt Greve Kommune.

Den heldige grevegenser vinder derfor 2.085.130 kroner. Vinderen spillede 10 rækker via web, og der var desuden to øvrige rækker rigtige af hhv. 59 kroner og 53 kroner. Vinderen kan derfor se frem til at få sat i alt 2.085.242 kroner ind på kontoen.

Det er imidlertid ikke første gang i år, at en dansker vinder en milliongevinst i Eurojackpot. Siden årets start har i alt fem danskere vundet i Eurojackpot. Fredagens vinder af 2. præmien bliver derfor den sjette i rækken.

Efter der ikke var en heldig spiller til at hive den store flotte hovedpræmie hjem, stiger næste uges 1. præmiepulje til 373 millioner kroner, og 2. præmien lyder på 12 millioner kroner.

Danske Spil ønsker fredagens vinder stort tillykke.

Vindertal:

7, 11, 19, 32, 43

Stjernetal:

2, 8