2. maj 2015

15 millioner kroner til Eurojackpot-spiller i Roskilde

Aldrig har den været større. Over en halv milliard kroner venter nu på, at en spiller rammer de fem vindertal og to stjernetal.
Heller ikke ved trækningen her til aften ramte spillerne nemlig den rigtige kombination, og derfor vokser 1. præmiepuljen i Eurojackpot for 10. uge i træk. Ikke siden kvinden i Helsingør vandt 315 millioner kroner den 20. februar er puljen gået.

570 millioner kroner er dog det maksimale, som kan være på spil i 1. præmiepuljen. Hvad der i øvrigt bliver spillet ind, det triller ned i 2. præmiepuljen, der også har et maksimum på 570 millioner kroner i henhold til spillets egne regler.

2. præmiepuljen røg til gengæld – og til kun én spiller, en dansker. Vedkommende har spillet 10 rækker hos OK Plus, Helligkorsvej 6B, 4000 Roskilde.  Præmien lyder på 15.641.007 kroner.

Skulle en dansker løbe med hele baduljen på fredag, vil vedkommende være den tredje dansker til at vinde en 1. præmie i Eurojackpot (se nedenfor), den 31. danske Eurojackpot-millionær (når vi inkluderer 2. og 3. præmierne over en million kroner) og være indehaver af den absolut største gevinst i både Eurojackpots historie og danmarkshistorien.

Se præmier og vindertal i Eurojackpot. https://danskespil.dk/eurojackpot/vindertal