6. december 2014Tysker vinder gigantpræmie i Eurojackpot
Ved trækningen fredag aften var der kamp om over 371 millioner kroner. Så mange dejlige kontanter havde nemlig samlet sig i 1. præmiepuljen i Eurojackpot. For at snuppe dem kræver det fem vindertal og to stjernetal på række på sin kupon.
Det kunne en tysk spiller fra Hessen. Og dermed bliver han den heldige ejer af en præmie, der i Danmark ville have lydt på 371.170.672 kroner.
Der var denne fredag ikke milliongevinster til de danske spillere, men fire danskere vinder hver en 4. præmie til en værdi af 37.866 kroner.
Vores heldige tysker vinder den andenstørste Eurojackpot-præmie nogensinde. I september løb en finne med rekordpræmien. Og den var lige et nyk større, nemlig på 387 millioner kroner (omregnet til en dansk præmie).
De største præmier i Eurojackpot:
1. Finland (37, 2014), 387 mio. kr.
2. Hessen, Tyskland (49, 2014), 371 mio. kr.
3. Finland (uge 14, 2014), 363 mio. kr.
4. Hessen, Tyskland (15, 2013), 292 mio. kr.
5. Nordrhein-westfalen, Tyskland (29, 2013), 263 mio. kr.
Se vindertal og præmier i Eurojackpot
Om Eurojackpot
Eurojackpot havde premiere den 23. marts 2012. Både spillerne i Finland, Slovenien, Holland, Estland, Tyskland, Italien, Spanien, Norge, Sverige, Island, Letland, Litauen, Kroatien, Ungarn, Tjekkiet og Danmark spiller ind til de gigantiske puljer, som skal gøre europæiske Lotto-spillere til multimillionærer. 1. præmiepuljen er hver uge på minimum 63 millioner kroner. En række koster 15 kroner og kan købes hos en af Danske Spils forhandlere, på danskespil.dk eller via mobil på mobil.lotto.dk.