Er Spurs i virkeligheden bedre uden Harry Kane?

Spørgsmålet kan virke absurd baseret på Tottenham-legendens afgrundsdybe betydning for Spurs over et årti, men zoomer vi ind på præstationerne i denne sæson, kan der være noget om snakken.

Både hvad angår spil og resultater, der har sendt Tottenham Hotspur helt i front af tabellen efter sidste sæsons skuffende otten-deplads. Og som tårnhøje favoritter i fredagens London-opgør mod Crystal Palace på Selhurst Park.

I centrum for opblomstringen står tre mænd. Holdets nye græsk-australske manager Ange Postecogluos, der har taget Premier League med storm, den kreative hvirvelvind James Maddison og tornadoen Heung-Min Son.

Tre karismatiske karakterer, der har fået Spurs-fansene til atter at tro på titler efter de seneste års dødvande, der endegyldigt fik Harry Kane til at opgive drømme om at løfte trofæer i den hvide trøje. Et exit, der generede masser af skepsis blandt fans og eksperter.

En omskoling a la Cristiano Ronaldo

Men bekymringerne har vist sig at være ubegrundede. Selvom Son-Kane-duoen historisk har kombineret sig til flere mål end nogen anden duo i Premier League, har Kanes exit langt fra været en amputation af Tottenhams offensive potens.

Tværtimod har Kanes skifte til Bayern München åbnet for nye offensive esser med Heung-Min Son som den absolutte trumf.

Manager Ange Postecogluos beslutning om at omskole Son til central angriber har fået det optimale ud af sydkoreanerens hur-tighed, presspil og afslutningsevner og gjort ham til en sand målmaskine.

En omskoling a la Cristiano Ronaldo, der selv gik fra driblekonge til målræv med et dødbringende dræberinstinkt.

For Heung-Min Son bød september måned på seks scoringer i fire kampe og en hæder som månedens spiller i ligaen, og senest blev det til yderligere en scoring og en assist i mandagssejren over Fulham.

”Han har været outstanding både som leder og som spiller,” lød det fra Postecogluos efter sidste måneds 2-2-kamp mod Arsenal, hvor Son tegnede sig for begge Spurs-scoringer.

Netop lederskabet var der næppe mange, der har forudset, da Son ankom fra Bayer Leverkusen i 2015, men i løbet af sine nu otte sæsoner har sydkoreaneren konstant udviklet sig og taget mere og mere ansvar.

Central holdspiller

Han var med, da Son, Eriksen og Kane rakte ud efter mesterskabet og spillede sig i Champions League-finalen, og han har været urokkelig på holdkortet under hele paletten af managers som Pocchetino, Mourinho, Conte og Nuno Espirito Santo.

Son er en holdspiller og en anfører, der går forrest som et lysende eksempel på ekstrem flid, selvopofrelse, arbejdsraseri og kvalitet. Ifølge en opgørelse fra Sky Sports er han den spiller i indeværende sæson, der har sprintet flest meter i presspillet.

”Han kan spille i alle systemer, men han er ideel centralt i forhold til den måde, vi spiller. Når han spiller centralt, arbejder han stenhårdt og altid med øje for, hvad der er bedst for holdet,” forklarer Ange Postecogluos, der ankom fra skotske Celtic i sommer.

Med sine 31 år har Son efterhånden været på toppen længe, men selvom han har rundet de 30 rummer han stadig den eksplosi-vitet, der er afgørende for hans spil.

En eksplosivitet som indtil i sommer blev udfoldet fra kanten, men som nu bringes i spil i og omkring modstandernes felt, hvor han gør mest ondt.

Nu er det op til yngre kræfter som Dejan Kulusevski, Richarlison og Brennan Johnson at terrorisere modstanderes backs, mens Son gør det færdigt i boksen. Godt hjulpet på vej af en storspillende James Maddison, der fra den offensive midtbane nyder godt af Sons løb og teknisk sublime kombinationsspil.

Med Son og Maddison som de offensive pejlepunkter har Spurs løftet deres evne til at holde på bolden og skabe chancer. En opgørelse fra whoscored.com viste i landskampspausen, at Tottenham i indeværende sæson har haft bolden i 61 procent af tiden, mens tallet i sidste sæson var under 50.

Derudover havde Tottenham pr. midten af oktober produceret 153 chancer, hvilket var flest af alle Premier League-hold, og p.t. scoret 20 mål i ni ligakampe. Det er flere end Erling Haalands Manchester City.

Kun overgået af BTS

Udover allerede at have sikret sig status som levende legende i Tottenham er Heung-Min Son også et fænomen på den anden side af kloden.

Siden 2019 har han været at finde på Forbes’ liste over de 10 mest magtfulde koreanske kendisser, og i 2023 kravlede han helt op på andenpladsen. Kun overgået af boybandet BTS.

Tilbage i 2020 blev han vurderet til at have en effekt på hele Sydkoreas økonomi på op mod to milliarder dollars.

Heung-Min Son er med andre ord ikke bare en fænomenal fodboldspiller. Han er blevet et globalt megabrand. En omvandrende industri, der leverer både på og uden for banen.

For ligeså ydmyg Son kan være på fodboldbanen ligeså bevidst er han om sig selv som forretning. Også her er der visse sam-menligninger med en vis Cristiano Ronaldo.

Tag bare tøjbrandet NOS7, der ligesom Ronaldos CR7-kollektion har spredt sig ud over hele kloden og gjort Son til et modeikon.

Et modefokus, der siden er blevet forstærket med solbrille-branded ’Gentle Monster,’ der spiller på Sons evner som en stille dræber på fodboldbanen.

Dertil kommer store sponsor- og ambassadøraftaler med kæmpebrands som Calvin Klein, Gillette, Burberry og Adidas, hvilket på årlig basis indbringer Son over millioner kroner. Et ganske pænt supplement til Tottenham-lønnen og afkastet fra en stribe forretningsmæssige investeringer.

Son – eller Sonny – som han også kaldes i England er en entreprenør, der får det maksimale ud af sin karriere. Koreas svar på David Beckham.

Dyreste asiatiske fodboldspiller nogensinde

Karrieren begyndte for alvor at tage fart i slutningen af 00’erne, da Son tog den lange tur fra Sydkorea til Hamburger SV’s ung-domsafdeling.

Her blev talentet hurtigt udviklet, og fra starten af 2010’erne var han stamstiller. Han var hurtigt og eksplosiv uden dog for alvor at brage igennem som målscorer.

Det ændrede dog ikke på det åbenlyse potentiale, der fik Bayer 04 Leverkusen til at hente den sydkoreanske landsholdsangriber, der allerede som 18-årig havde debuteret for landsholdet.

Det var en rekordtransfer for Leverkusen, og Son takkede for tilliden med at skærpe skarpheden foran mål. Blandt andet med et hattrick imod sin tidligere nordtyske arbejdsgiver få måneder efter skiftet fra HSV.

Der var efterhånden ikke længere tvivl om, at Heung-Min Son var en af de mest lovende asiatiske fodboldspillere i international fodbold, og efterspørgslen på hurtigløberen steg og steg.

Efter et par succesfulde sæsoner blev han i 2015 købt af Tottenham Hotspur i for omkring 22 millioner pund, hvilket gjorde ham til den dyreste asiatiske fodboldspiller nogensinde.

Otte år senere kan ingen være i tvivl om, at Son har givet fuld valuta for pengene. Udover at have sikret Tottenham store marke-ting-gevinster på det asiatiske marked har han sæson efter sæson leveret på banen.

Drømmer om trofæer

De første sæsoner bød på tredjepladser og en andenplads i ligaen, ligesom Son var en vigtig del af det mandskab, der nåede hele vejen til Champions League-finalen i 2019.

Siden er holdets resultater dykket, men for Son personligt er hans status i Spurs blot steget. I 2022 sikrede han sig på fornem vis topscorertitlen i Premier League med 23 ligatræffere. Samme antal som Mohammed Salah.

Det var første gang nogensinde, at en asiatisk fodboldspiller præsterede dette, og i dag er ingen længere i tvivl om, at Heung-Min Son er den største spiller nogensinde i asiatisk fodbold.

Én ting mangler dog. Titlerne. Bortset fra Sydkoreansk guld ved Asian Games i 2018 har det hidtil været lige ved og næsten for Son, der som holdets nye anfører efter vragede Hugo Lloris vil gøre sig selv udødelig ved at føre Spurs til et trofæ.

Skulle det ske, vil det være tragikomisk, at forløsningen kommer umiddelbart efter salget af det seneste årtis ubestridte Spurs-konge. Harry Kanes skifte til Bayern München skete i erkendelse af, at han aldrig ville komme til at vinde noget med Tottenham.

Meget kan dog ske endnu, og selvom Son, Maddison og Ange Postecogluos lige nu har masser at glæde sig over, er der fortsat et bjerg at bestige. Som Ben McAleer fra The Guardian opsummerer:

”Spurs er i en meget bedre position, end de fleste forventede efter Kanes skifte til München. Fansene elsker hvert et sekund under ’Big Ange’. Det kan godt være, de ikke kan holde kadencen i Premier League, men klubben har fået fornyet tro og håb.”

Det samme gælder kaptajn Heung-Min Son, der i Kanes støvlespor nu kan drømme om både trofæ og topscorertitel som Spurs’ nye spydspids.

Som den stille, blide dræber, der ligger på lur til karrierens største triumf.