Superstjerne på banen, ikon i modeverdenen, succesfuld forretningsmand og klub-boss. Og nu ejer af ingen ringere end Lionel Messi.

Han var ikke fodboldens mest rene naturtalent, men skal man pege på en af de seneste tre årtiers mest betydningsfulde skikkelser inden for udviklingen af den kommercielle fod-boldindustri, kommer man ikke udenom David Beckham.

På grønsværen var han spektakulær med sin knivskarpe sparketeknik, mens han uden for banen allerede fra karrierestart havde en særlig sans for at tiltrække opmærksomhed. En evne, som de seneste små 20 år har udviklet sig til et entreprenørskab, der har gjort David Beckham til meget mere end en fodboldspiller.

48-årige David Robert Joseph Beckham er i dag et af verdens største sportsbrands med et forretningsimperium i milliardklassen.

Selvom der aldrig er helt stille omkring David Beckham, er den London-fødte storcharmør nu højaktuel igen-igen, efter han i juni måned lykkedes med en af de drømme, han allere-de udbasunerede i 2020.

Drømme til virkelighed

Dengang for tre år siden kunne den nybagte klubejer David Beckham endelig sende sit Inter Miami på banen til klubbens første MLS-kamp, og det skete med store Beckham-visioner for fremtiden.

”Som enhver anden ejer vil du have de bedste spillere, og hvis vi får muligheden for at få spillere som Cristiano Ronaldo og Lionel Messi til klubben, vil det være fantastisk,” lød det dengang.

Det lignede mest af alt som et PR-stunt for at få fokus på den nye dreng i MLS-klassen, men tre år senere er visionen blevet til virkelighed.

Sådan har det altid været med David Beckham. Han har gjort drømme til virkelighed og fået hele verdenen til at følge med.

Historien om ’Becks’ er fortællingen om drengen, der blev født i London i midten af 1970erne og satte sig et mål om at ville til tops.

På græsset endte han i storklubber som Manchester United, Real Madrid, Milan, Paris Saint- Germain og Los Angeles Galaxy, mens han i lyset fra projektørerne først scorede en Spice Girl og siden gjorde sig selv til et megabrand, der forførte modeverdenen og revolu-tionerede den internationale fodboldindustri.

Og som nu med tilførslen af Messis X Factor måske kan ophæve det amerikanske konti-nent til en ny stormagt i den globale klubfodbold i et kapløb med Saudi-Arabien, der im-porterer verdensstjerner som aldrig før.

Set i den kontekst var David Beckham også her en frontrunner, da han i 2007 ankom til LA Galaxy i 2007 og kickstartede en enorm hype for den europæiske soccer ’over there’.

David Beckham er en vinder. Det har han altid været, uanset hvad han har kastet sig over. I 1990erne var han en af mange store profiler på Alex Fergusons legendariske Manchester United-mandskab, der fyldte pokalskabet i den røde del af Manchester.

Det blev til adskillige mesterskaber, pokaltitler og en Champions League-triumf, inden Da-vid Beckham takkede af og tilsluttede sig til Real Madrids Galacticos sammen med super-stjerner som Roberto Carlos, Zinedine Zidane, Luis Figo, Ronaldo (den gamle og ægte!) og senere… Thomas Gravesen.

En unik sparketeknik

Mens David Beckham stod for masser af ’posh’ og ’bling-bling’ på de bonede gulve, var sti-len på fodboldbanen imidlertid en ganske anden. Her var han hårdtarbejdende, pragmatisk og på nogle områder ordinær i sit spil.

En holdspiller og ikke typen, der afdriblede modstanderen med kække finter, men som til gengæld havde én ting, han mestrede bedre end stort set alle andre: En fuldkommen unik sparketeknik, der gjorde ham til afsender af en uendelig strøm af chanceskabende afleve-ringer og en flittig målscorer på dødbolde. Ofte med scoringer på afgørende tidspunkter i de største kampe.

Som da han som landsholdsanfører sendte England til VM med et frisparksdrøn dybt inde i overtiden, og da han på sidste spilledag i Premier League krøllede et frispark op i hjørnet mod Tottenham.

Og som da han i Champions League-finalen mod Bayern München to gange på få minutter leverede knivskarpe hjørnespark, der gjorde Manchester United til Champions League-vindere. Med en ellevild Peter Schmeichel i målet for englænderne.

”David var ikke en spiller, som kunne tage fire træk og komme forbi en spiller. Han spille-de sig forbi. Men hans største kvalitet var hans sparketeknik. Den var sublim, og det var ikke tilfældigt. Hver eneste dag brugte han rigtig lang tid på at sparke i alle mulige forskel-lige situationer. Frispark, hjørnespark, indlæg, sparke, sparke, sparke. Det var ikke tilfæl-digt, at han scorede sådan et mål mod Wimbledon, for det var det, han kunne. Han kunne sparke til en fodbold på den mest fantastiske måde,” har Peter Schmeichel tidligere fortalt i et interview til B.T.

Det ikoniske mål

Netop målet mod Wimbledon i 1996 er en milepæl i David Beckhams karriere. Det blev katalysatoren for den gennemslagskraft den unge midtbanespiller med boyband-looket skulle vise sig at få.

Det ikoniske øjeblik udspillede sig en eftermiddag på Selhurst Park, hvor Premier League-sæsonen åbnede med, at 21-årige Beckham modtog bolden omkring midtercirklen. Han spottede, at målmanden Neville Southall var langt ude af målet og sendte bolden af sted. Alle holdt vejret, mens bolden i en lige linje sejlede med fuld kontrol ind i nettet. Fra den dag var David Beckham et ’household name’.

Populariteten og hypen eksploderede. Sponsoraftalerne væltede ind, og det samme gjorde VIP-invitationer til fester, modeshows og hele den glamourøse verden, som nåede ekstra-vagante højder efter ægteskabet med Spice Girl’en Victoria Adams. David og Victoria Beckham blev verdens vel nok største celebrity-par overhovedet.

Manchester United-esset var konstant i fokus både på og uden for banen og leverede til perfektion begge steder. Hvilket dog ikke behagede alle.

”Alex Ferguson kunne ikke lide det, men David var så professionel, at når han spillede, så spillede han. Som holdkammerat har jeg aldrig haft anledningen til at sige, at han lige måt-te tone det, der var udenom, lidt ned og fokusere på fodbold. Det har jeg til gengæld haft med mange andre. Beckham var helt fantastisk og havde en målrettet bevidsthed om, hvor han ville hen med sig selv,” husker Peter Schmeichel i førnævnte interview til B.T.

I 2003 blev det dog for meget for Sir Alex Ferguson. Trods et mangeårigt far/søn-forhold mellem den iltre skotte og den talentfulde London-dreng følte Ferguson, at Beckham var ved at vokse sig større end klubben i sin egen selvforståelse.

Fra Galacticos til Galaxy

I stedet gik turen til Real Madrid, hvor den glamourøse livsstil passede bedre ind i Galacti-cos’ stjerneparade. Her blev det til fire sæsoner og et enkelt spansk mesterskab i Beckhams sidste sæson.

Det var en sæson, hvor han egentlig blev droppet ved vinterpausen efter annonceringen af det forestående sommerskifte til LA Galaxy, men hvor han alligevel kæmpede sig tilbage og havde en afgørende fod med i mesterskabstriumfen.

Nøjagtig som da han ni år tidligere havde kæmpet sig tilbage fra en hadfyldt skurkerolle i England efter en VM-udvisning til at blive en vellidt og respekteret landsholdsanfører.

Derfor har Beckham siden 2007 haft aktier i fodbolden på det nordamerikanske kontinent. Først som spiller for LA Galaxy og siden som ejer af Inter Miami, hvor fundamentet for sidstnævnte allerede blev lagt ved spilleransættelsen i Los Angeles efter skiftet fra Madrid.

Som et bevis på Beckhams evne til at se fremad og forudse forretningseventyr sikrede han sig i forbindelse med underskriften med Galaxy retten til at købe et MLS-Franchise, når han afsluttede sin spillerkarriere.

Dermed ville det være muligt på sigt at grundlægge et hold i MLS, og det er nu det, han høster frugterne af som ejer af Inter Miami i tæt samarbejde med den amerikansk milliar-dær og medejer af Inter Miami CF, Jorge Mas.

Hvor langt Mas og Beckham så kan drive deres projekt, må tiden vise. Forud venter endnu et spændende fodboldeventyr for Beckham med investeringer og spillerindkøb, der tilkal-der interesse fra hele verden.

Med Lionel Messi som diamanten i Beckhams spektakulære prestigeprojekt.