75-årig bedstefar med slag i – og masser af point!

Siden Roy Hodgson blev ansat i Crystal Palace for et par måneder siden, har London-klubben været som forvandlet.

Når holdet lørdag tager imod kriseramte Everton kan de mere eller mindre endegyldigt sikre sig redning i Premier League, hvilket virkede helt utænkeligt for bare fire spillerunder siden.

Da Arsenal-legenden Patrick Vieira blev fyret i midten af marts, befandt Crystal Palace sig i en dyb krise i frit fald mod bunden af Premier League.

Den ambitiøse London-klub var på katastrofekurs mod nedrykning, og det var tydeligt, at der skulle noget ekstraordi-nært til for at vende den synkende skude.

Løsningen blev en gammel kending i bogstaveligste forstand. Snøren blev kastet ud efter engelsk fodbolds ’Grand Old Man’, hvilket kritikere mente afspejlede klubbens desperation.

Men den bundrutinerede fodboldnomade Roy Hodgson bed på, og lige siden har Crystal Palace redet på en bølge af succes, der i skrivende stund styrer skuden sikkert mod havn.

De tørre fakta taler for sig selv:

📍 Tre kampe er blevet til tre sejre og ni hårdt tiltrængte point i nedrykningsstriden.
📍 Afstanden til nedrykningsstregen er gået fra tre point til ni point.
📍 Palace har præsteret ni scoringer i de seneste tre kampe, hvilket er lige så mange, som holdet formåede at score i de 16 foregående Premier League-kampe.

Det er derfor ikke så mærkeligt, at Palace-fansene elsker Premier Leagues suveræne alderspræsident, der faktisk spillede ungdomsfodbold i klubben for en menneskealder siden.

“He’s one of our own – one Roy Hodgson!”, skrålede Palace-tilhængerne under sidste weekends overbevisende 2-0-sejr ude over bundproppen Southampton, hvor det var tydeligt, at energien og positiviteten er tilbage i holdet under Hod-gsons gamle vinger.

”Han har fået os til at stole på, hvad vi er gode til. Vi ved, hvad vi kan, og han lader os gå ud og forløse os selv,” lød det fra holdets forvandlede 10’er, Eberechi Eze, efter klubbens seneste sejr, hvor Eze scorede sit tredje mål i to kampe.

”Vi spiller med meget mere frihed, mere energi, og vi er meget mere positive, hvilket vi i høj grad kan takke manage-ren,” lød det videre.

Ældste manager i Premier League

At en 75-årig mand, der for længst har passeret den gængse pensionsalder kan tilføre så meget energi til et Premier League-mandskab er ganske enkelt imponerende.

Allerede for fire år siden satte Roy Hodgson rekord som den ældste manager nogensinde i verdens hårdeste fodboldli-ga, men som en anden Duracell-kanin bliver London-indfødte Hodgson bare ved.

Også selvom han ad flere omgange har annonceret, at det var nok var slut med topfodbold. Senest efter nedrykningen med Watford i sidste sæson.

Men Roy Hodgson ER ekstraordinær. Det kan man konkludere alene ved et hurtigt kig på englænderens cv, som hurtigt kan gøre én både rundtosset og forpustet.

Hodgson er det, de i fodboldengland kalder en ’journey-man’, og han har sat varige aftryk de fleste af de steder, han har passeret på sin vej.

Dels for sine resultater, men også for den personlighed, der altid har vakt respekt, hvor Hodgson har været.

Den største bedrift

Det hele startede i Skandinavien, som også i dag har en særlig plads i Roy Hodgsons hjerte.

Efter en spillerkarriere med ungdomsfodbold i Crystal Palace og Non-League fodbold på seniorplan, gik Roy Hodgson trænervejen, hvilket førte ham til Sverige i 1970’erne.

Nærmere bestemt Allsvenskan og Halmstads BK i 1976, hvor opgaven bestod i at få bundholdet på fode igen.

Det var her, 180 kilometer fra København, at Hodgson lagde fundamentet for den succes, han har fået gennem hele sin nu 47-årige(!!!) managerkarriere.

Hodgson overtog et svensk mandskab, der havde været blot et enkelt mål fra en nedrykning og gjorde dem til mestre sæsonen efter.

Det var – og er – en af de største sensationer i svensk fodbold nogensinde og en præstation, som Roy Hodgson stadig ser tilbage på som unik i hans lange glorværdige karriere.

”Min største bedrift må være, da jeg forvandlede vand til vin i Halmstads BK,” har han tidligere udtalt.

Det blev til yderligere et svensk mesterskab i 1979, inden Hodgson vendte retur til de britiske øer. Ansat i Bristol City i et par sæsoner, inden svensk fodbold atter kaldte på den mand, der kom til at revolutionere hele den måde, svenske klubhold spillede på og organiserede sig.

Det blev til jobs i IK Oddevold og Örebro SK, inden turen i 1985 gik til storholdet Malmø FF, som i 1979 havde været i Europa Cuppen for mesterhold, hvor man dog tabte knebent til Nottingham Forest.

Afviste livstidskontrakt

I Malmø fortsatte trofæhøsten med to svenske mesterskaber og to pokaltitler.

Det sendte atter Malmø FF ud i Europa, hvor Hodgson blandt andet sendte hans senere arbejdsgiver – italienske Inter – ud af UEFA Cuppen.

Hodgson blev bykonge i Malmø, hvor fansene stadig har en hjørnesektion på stadion, de kalder ”Roys Hørna.”

I slutningen af 1980’erne fik den succesrige brite tilbudt en livstidskontrakt i Malmø FF, men ambitionerne var større end svensk fodbold, hvor pengene også var små.

I stedet gik turen til skatteparadiset i Schweiz, hvor først klubholdet Neuchâtel Xamax og senere det schweiziske lands-hold fik Roy Hodgson som chef.

Her fortsatte succesen, hvilket også i Schweiz gjorde Hodgson til lidt af en folkehelt.

Briten var nu midt i 40’erne og guidede schweizerne til både VM i 1994 og EM i 1996. Inden da havde de ikke kvalifice-ret sig til en international slutrunde siden 1966.

Dermed havde Roy Hodgson markeret sig internationalt på både klub- og landsholdsplan. Anerkendelsen af den prin-cipfaste og krævende træner steg, og det samme gjorde interessen udefra.

Og som det har kendetegnet hele Hodgsons karriere, var han altid interesseret i nye eventyr.

Lagde fundamentet

Det blev italienske Inter, der løb med den engelske underskrift i midten af 1990’erne på et tidspunkt, hvor Nerazzurri havde det svært.

Milano-klubben var dumpet ned som en blød mellemvare, men Hodgson fik stabiliseret holdet og bygget det op via indkøb af spillere som Youri Djörkaeff, Ivan Zamorano og Aron Winter.

Inter kravlede op i tabellen og nåede hele vejen til UEFA Cup-finalen mod Schalke 04 i 1997.

Klubbens mangeårige præsident Massimo Moratti har siden talt meget varmt om Hodgson, der fik lagt det fundament, der senere førte til en række nationale og internationale titler.

”Roy Hodgson er en vigtig person i vores historie. Han reddede os på et afgørende tidspunkt, hvor vi var i problemer og det hele så dystert ud. Han gik ikke i panik, men kom derimod med en ro, der gjorde os alle rolige. Katastrofen blev afværget på et skæbnesvangert tidspunkt,” har Moratti udtalt.

Så meget desto mere bemærkelsesværdigt var det, at Roy Hodgson ved årtusindskiftet pludselig dukkede op i dansk fodbold.

Efter opholdet i Italien havde succestræneren været forbi Blackburn Rovers og schweiziske Grasshoppers, men for en gang skyld havde disse jobs været uden succes.

Succes i FC København

Det banede vejen for, at Roy Hodgson pludselig kunne lokkes til den danske hovedstad, hvor fusionsklubben F.C. Kø-benhavn havde enorme ambitioner under bestyrelsesformand Flemming Østergaard og sportsdirektør Niels-Christian Holmstrøm.

”De skal kunne tåle presset i en storklub som F.C. København,” udtalte den nu 52-årige Hodgson umiddelbart inden sin tiltrædelse, hvor han varslede øget fokus på professionalisme, attitude og dedikeret arbejde uden nogen blødsødenhed.

Med sig bragte han typer som forsvarskrumtappen Jacob Laursen og midtbanestyrmanden Ståle Solbakken, og resulta-terne fulgte omgående.

Hodgson kom, så og sejrede med en dansk double, og så rejste han ellers videre efter at have sat et solidt professionelt aftryk, som FCK’erne nød godt af i mange år fremover.

”Job done”, next stop Udine.

Trænerjobs i Udinese, De Forenede Arabiske Emirater, Viking Stavanger og Finland fulgte i de følgende seks år, hvor Hodgson gik fra job til job, inden han omsider vendte hjem til London og et job hos Premier League-klubben Fulham.

Årets manager i England

Han var efterhånden blevet en ældre herre i gamet, men motivationen for at inspirere og skabe resultater var stadig stor, og det samme var evnerne.

På to og et halvt år førte Hodgson Fulham til en historisk flot syvendeplads i Premier League og en finaleplads i Europa League.

En voldsomt imponerede bedrift, der gjorde ham til årets manager i England og sendte ham i spil som engelsk lands-træner.

Den post endte også i Hodgsons hænder, men først efter et sjældent skuffende ophold i Liverpool og et år hos West Bromwich Albion.

Landstrænerjobbet endte dog uden den ventede succes. Tværtimod gav det ridser i lakken med dårlige slutrunderesul-tater.

Kulminerende med de ydmygende nederlag til Island i EM-ottendedelsfinalen i 2016. Derfra var Roy Hodgson 'dead man walking'.

Den massive kritik fik dog ikke aldrende Hodgson til at gå på pension. I stedet vendte han 'hjem' til barndomsklubben Crystal Palace, hvor han som 70-årig omgående leverede mirakler.

Efter en skrækkelig sæsonstart med fire nederlag i træk blev Hodgson hentet til klubben, hvor han sørgede for flotte ligaplaceringer og en historisk pointhøst.

71-år gammel takkede han dog af i maj 2021, men nu står han der altså i dag.

Som en aldrende, men succesfuld bedstefar fuld af gode resultater.

Næste opgave er lørdagens duel mod Everton hjemme på Selhurst Park.