Spillemyndigheden
Danske Spil
Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Spiller du med omtanke? Tag vores video-baserede selvtest og se svaret.
  • Sæt en grænse for dit spil, så du har styr på, hvor meget du kan spille for.
  • Hvis pengespil fylder for meget i din hverdag, bør du stoppe op og tage en kortere eller længere pause.
  • Har du styr på, hvor meget du har vundet eller tabt? Find dit spiloverblik her.
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere

Burnley Football Club stormer mod en retur til Premier League, og det kan de i høj grad takke en sand legende i engelsk og international fodbold: 36-årige Vincent Kompany.

Det er bare otte måneder siden, at den store belgier med den gigantiske historik i Manchester City påbegyndte sit første managerjob i England. Kompany fik ansvaret for at bygge The Clarets op efter sidste sæsons skuffende nedrykning fra Premier League, og resultatet har været overbevisende.

20 sejre i 31 ligakampe og en soleklar dukseplads i The Championship med 15 points margin ned til tredjepladsen, som ikke giver direkte oprykning.

Som spiller høstede den store midtstopper af congolesisk afstamning massevis af individuel hæder og titler til sine hold, og den stime kan meget vel fortsætte som manager, hvor han netop er blevet kåret som månedens manager i The Champi-onship for tredje gang på fire måneder.

Kompany har slet og ret revolutioneret måden Burnley F.C. spiller fodbold på med hurtigt og højt presspil, et stort fokus på boldbesiddelse og maksimal tillid til unge, energiske spillere.

Under den mangeårige og højt respekterede manager Sean Dyches sidste sæson i klubben havde Burnley i gennemsnit 39,3 procents boldbesiddelse, mens Burnley i dag ligger på et snit omkring 64 procent.

Ganske vist i The Championship kontra Dyches sidste Premier League-sæson, men det fortæller alligevel historien om, at det er en anden type fodbold, der nu bliver spillet hjemme på Turf Moor.

”Jeg har et hamrende hårdtarbejdende og ærligt hold, hvilket er noget jeg insisterer på som manager. Det er en filosofi, der dikterer den type spillere jeg vil have i truppen,” lød det for nylig fra Kompany, da han endnu en gang vandt prisen som månedens manager.

“Mit budskab til spillerne er; hvis du har bolden, er der ingen grund til at give den væk – særligt hvis vi har troen på, at vi kan udrette noget med den. Det er derfor, vi har mere boldbesiddelse end noget andet hold. Vi nyder at være på bolden og skabe noget, når vi har den.”

 

Skabt til noget stort

At Vincent Kompany I en alder af 36 år er godt på vej mod en stor managerkarriere er imponerende men ikke overraskende.

Født og opvokset i Bruxelles-bydelen Ukkel har den store belgier fra barnsben været skabt til noget stort og markeret sig som en stærk leder, hvilket har karakteriseret hele karrieren.

Vincent Kompany var bare 17 år gammel, da han etablerede sig som stamspiller på det hjemlige storhold Anderlecht. Samme år, 2004, fik han debut på det belgiske A-landshold – hele fodboldverdenen lå åben for den teknisk og fysisk brøl-stærke defensive midtbanespiller.

Som teenager ryddede han bordet i belgisk fodbold med diverse individuelle titler, der hædrede ham som ligaens bedste spiller.

Set i det lys var det overraskende, at Hamburger SV blev Vincent Kompanys næste destination. Det kunne nordtyskerne blandt andet takke Kompanys landsmand Daniel Van Buyten for.

Van Buyten havde samme statur og lederpondus som Kompany, der blev udset som den ideelle afløser. Desværre for ty-skerne smuldrede det meste af opholdet dog på grund af en slem skade, og det blev skæbnesvangert for det belgisk/tyske partnerskab.

Lykken skulle i stedet findes i det regnvåde nordengelske, hvor daværende Manchester City-manager Mark Hughes i sen-sommeren 2008 stod klar med en kontrakt. På det tidspunkt var Kompany kommet på kollisionskurs med ledelsen i HSV.

“Chancen opstod på det rette tidspunkt – det her er en klub med store ambitioner,” udtalte 22-årige Vincent Kompany i forbindelse med skiftet.

Alene den transfer bør gøre Mark Hughes udødelig i City-familien, for er der én spiller, der har personificeret transforma-tionen fra ambitiøs midterklub til global magtfaktor, så er det netop Vincent Kompany.

 

Legende-status i City

En status, som i sommeren 2021 også blev cementeret rent fysisk, da en statue af Kompany blev opført ude foran Etihad Stadium i Manchester.

Sammen med spanske David Silva og argentinske Sergio Agüero gjorde Vincent Kompany Man City til storebror i Man-chester efter årtiers sportslig undertrykkelse fra United i den berømte fodboldby. Med Vincent Kompany som leder og anker i det centrale forsvar, som han blev omskolet til efter at have indledt karrieren som defensiv midtbanespiller.

I alt blev det til 11 sæsoner i Manchester City, hvor Kompany sugede til sig af pokaler og viden om spillet. Foruden Mark Hughes spillede Kompany under den senere italienske europamester Roberto Mancini, chilenske Manuel Pellegrini og ikke mindst Pep Guardiola.

Sideløbende insisterede Kompany på at holde hovedet beskæftiget med andre ting, hvilket i 2018 resulterede i en MBA fra Manchester Business School. CV’et tæller desuden en fejlslagen satsning på et par sportsbarer i Belgien under navnet ’Good Kompany’, men som City-legenden efterfølgende konstaterede:

”Side ét I lærebogen om business: Investeringer er altid en risiko. Nogle gange vinder du, og nogle gange taber du.”På banen gik det bedre, om end det heller ikke altid var en dans på roser. I otte af Kompanys 11 City-sæsoner var han holdets oplagte anfører, om end han også havde mange og lange perioder på skadeslisten.

I november 2016 blev det opgjort, at Vincent Kompany siden ankomsten til City i 2008 i alt havde været ude med 37 ska-der. Det havde kostet 878 dage væk fra kampkalenderen svarende til mere end to år.

Alligevel blev både klub og Kompany ved med at tro på karrieren, og hver gang han vendte tilbage fra en skade, gled han direkte ind i startopstillingen.

Hans aura og betydning for holdet og klubben var enorm, og han var en vigtig faktor i sikringen af Premier League-titlen i 2018, hvor han også blev Man of the Match i League Cup-finalen mod Arsenal.

 

Den næste Guardiola

Evne til aldrig at give op præger nu også Vincent Kompanys managerkarriere, der blev indledt i 2020 under svære vilkår som spillende manager i hjerteklubben Anderlecht.

Det var klubbens tekniske direktør Frank Arnesen, der hentede Kompany hjem til Belgien - i øvrigt for næsen af Kasper Hjulmand, som ellers længe havde været favorit til jobbet. Men selvom det lignede et scoop for Arnesen og Anderlect, gik det stik modsat.

Under den hjemvendte søns ledelse fik den belgiske storklub den værste sæsonstart i over 20 år. Derfor trak Kompany sig fra managertjansen, fokuserede på spillet som holdets anfører, inden han kort efter trak sig tilbage fra en stor og glorvær-dig karriere på klub- og landshold.

Nu er Vincent Kompany så tilbage i det nordengelske. Chefen af Turf Moor i Burnley bare 45 minutters kørsel fra Etihad Stadium i Manchester. På toppen af The Championship og med direkte kurs tilbage mod Premier League, hvor han tidlige-re har fejret så mange og store triumfer.

Og mon ikke den dygtige og højtrespekterede City-legende en dag turen tilbage til The Citizens? Rygtestrømmen er der i hvert fald allerede. Når Guardiola en dag træder tilbage – måske som en konsekvens af den verserende Financial Fair Play-skandale, som potentielt kan koste en tvangsnedrykning – ligner Vincent Kompany den ideelle kandidat.

Historikken, managerfilosofien og hele Guardiolas tilgang til spillet er Kompany i fuld gang med at videreføre i Burnley. Og så er der karismaen og personligheden, som også altid har været på Vincent Kompanys side.

Han er politisk interesseret ligesom sin far, der i dag er den første sorte congolesiske borgmester i en belgisk by. Og så bidrager Kompany qua sin status til en lang række velgørenhedsprojekter, som han selv har taget initiativ til.

Først og fremmest er Vincent Kompany anno 2023 dog en bragende succesfuld manager i Burnley F.C. Et samarbejde mel-lem klub og manager, som kom flyvende fra start allerede fra første spillermøde tilbage i sommer.

Her stillede Vincent Kompany sig frem foran spillertruppen og leverede en tale, der for alvor fik troen tilbage hos Premier League-nedrykkerne.

Det var en tale om altid at jagte den næste scoring uanset hvad – og at have en plan for vejen til modstanderens mål uanset udgangspunktet. Som venstre back, som målmand eller som indkaster ved eget hjørneflag.

Talens karakter og den overbevisende fremføring medførte fanreaktioner, der sagde det hele:

“Jeg kunne lytte til Vincent Kompany tale om fodbold dagen lang”
”Pep (Guardiola) har skabt nogle kommende MONSTER managers”
“Her er den næste Man City-manager”

Tiden vil vise, hvor Vincent Kompanys fodboldeventyr tager ham hen på sigt. Lige nu er han godt på vej mod Premier League med Burnley Football Club, og lørdag tager de måske næste skridt, når de spiller ude mod rækkens nummer fire Luton.