Spillemyndigheden
Danske Spil
Lotteri & Skrab
lottoVikingLottoeurojackpotkenoquickaltellerintetklasselotterietspilsammenplus
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S
Spil nu

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Spiller du med omtanke? Tag vores video-baserede selvtest og se svaret.
  • Spiller du med omtanke? Tag vores video-baserede selvtest og se svaret.
  • Hvis pengespil fylder for meget i din hverdag, bør du stoppe op og tage en kortere eller længere pause.
  • Har du styr på, hvor meget du har vundet eller tabt? Find dit spiloverblik her.
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
16. september 2021

Aldrig før er sommeren sluttet med så kraftig millionregn

Lotterispillerne har vundet næsten 200 millioner kroner i august

August tog forskud på efteråret, og Danske Spil tog det våde vejr til sig, for det er aldrig før regnet med så mange millioner over danskerne, som det har gjort i sommerens sidste måned.

 

194,7 millioner kroner har spillerne af Lotto, Vikinglotto og Eurojackpot vundet. Det er vel at mærke, når man udelukkende samler de gevinster, der ligger på en million kroner og derover.

 

- Det gør august måned 2021 til den mest vindende august måned nogensinde, fortæller Pernille Mehl, der er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.

 

Hvis vi ser på lotterispillernes samlede vinderbeløb for hele august måned, er det næsten syv gange større end det samlede vinderbeløb i august sidste år.

 

Vi skal tilbage til 2016 for at finde en august, der kommer op i nærheden af rekorden fra i år. Dengang blev der vundet 172,4 millioner kroner på de tre lotterispil.

 

Kæmpe gevinst i Vikinglotto

Den rekordstore millionudbetaling skal ses i lyset af, at der har været ekstremt store vinderpuljer på spil.

 

Blandt andet vandt en mand fra Nordjylland 158 millioner kroner i Vikinglotto.

 

- Det er helt fantastisk at kunne sende så stor en gevinst ud ad døren, og at vi i det hele taget har sendt rekordmange millioner ud ad døren i august, siger Pernille Mehl og fortsætter:

 

- Det er virkelig her, at det giver mening, at vi har så store vinderpuljer, fordi vi ved, hvor vanvittig meget glæde millionerne skaber rundt omkring i vores lille land.

 

Håber på flere rekorder

Siden den 23. marts 2012 er det kun gået en vej med millionudbetalingerne fra Danske Spil. Op.

 

For det var der, Eurojackpot havde premiere. Det er lotterispillet med den største præmiepulje, der kan komme op i svimlende 570 millioner kroner.

 

- Millionærpuljen vil automatisk stige, i takt med at gevinsten stiger på de forskellige produkter, og det er jo en fornøjelse at få lov at se, hvordan flere danskere kan få endnu mere glæde af at spille hos os, siger Pernille Mehl.

 

- Derfor håber vi i Danske Spil, at fremtiden byder på flere rekordvinderpuljer, og vi glæder os over, at når vi har rekordstore vinderpuljer, så skaber vi også rekordstor glæde hos danskerne, siger den adm. direktør i Danske Lotteri Spil.

 

Herunder kan du se, hvor mange millionvindere, der har været i august siden 2016. Og hvor meget milliongevinsterne er løbet op i:

  • August 2016: 13 vindere af en million kroner eller mere, vinderbeløb på 172,4 mio. kr.
  • August 2017: 15 vindere, samlet vinderbeløb: 30,1 mio. kr.
  • August 2018: 14 vindere, samlet vinderbeløb: 38,6 mio. kr.
  • August 2019: 25 vindere, samlet vinderbeløb: 80,6 mio. kr.
  • August 2020: 15 vindere, samlet vinderbeløb: 31 mio. kr.
  • August 2021: 14 vindere, samlet vinderbeløb: 194,7 mio. kr.