Mere end 400 år med blackjack

Blackjack, eller 21 som det også kaldes, er et af de ældste og samtidig mest populære kortspil overhovedet. De første fortællinger om et spil, hvor målet er at komme så tæt på 21 uden at gå over, og hvor esset tæller for ét eller 11, er helt tilbage fra starten af det 17. århundrede, og kommer fra den spanske forfatter Miguel de Cervantes fortællinger.

Navnet blackjack stammer imidlertid fra Amerika. Da spillet først blev introduceret på de amerikanske kasinoer, startede man en kampagne for at tiltrække spillere. Hvis man fik spar es og en af de to sorte knægte; spar eller klør (en black jack), fik man indsatsen ti gange igen. Det tilbud blev siden trukket tilbage, men siden har navnet blackjack hængt ved, og er i dag dækkende for en hvilken som helst tokorts-hånd, der indeholder et es og et kort med værdien ti.

I dag er blackjack et af de mest udbudte pengespil overhovedet, og kan spilles på ethvert kasino uanset hvor i verden du befinder dig. Vær dog opmærksom på, at der findes variationer fra kasino til kasino. I nogen spil skal dealeren trække på soft 17 (17 hvor et es benyttes som 11), mens der på for eksempel de danske kasinoer er regler om, at dealeren skal stå på 17 uanset hvordan hånden er sammensat. Det kan også variere, hvor mange sæt kort der spilles med, ligesom mulighederne for sidespil spænder vidt.

Spil blackjack online hos Danske Spil Casino

Ligesom de fysiske kasinoer har stor succes med blackjack, så har spillet i allerhøjeste grad også vundet indpas på nettet, og er sammen med roulette blevet et obligatorisk indslag på onlinecasinoerne. Hos Danske Spil Casino kan du spille forskellige variationer af blackjack og med indsatser for enhver pengepung - fra én krone til flere tusinde.

Når du spiller online hos Danske Spil Casino, styrer du helt selv tempoet. Der er ingen dealer, der beder dig tage en beslutning, eller utålmodige spillere, der vil have deres tur. Hvis moster Oda ringer midt i et spil, eller postbuddet kommer forbi lige når du har splittet to ottere, så kan du uden videre gå fra computeren, og genoptage spillet når alt igen ånder fred og ro.

Hvis du søger den mere autentiske spiloplevelse med andre spillere ved bordet og en menneskelig dealer, så kan det også lade sig give sig hos Danske Spil. I vores Live Casino kan du nemlig tage plads ved blackjackborde med danske dealere, og der forløber spillet præcis som du kender det fra de fysiske kasinoer. Men husk du ikke kan gå på toilettet midt i en hånd, så får du nemlig ikke lejlighed til at trække flere kort, splitte eller lave en fordobling.