Hundredevis af spændingsfyldte spilleautomater online

Spilleautomater er lige så forskellige som mennesker er det. Nogen automater har storslået grafik og pulserende musik, andre er mere afdæmpede og klassiske i deres udtryk. Nogen har en hel håndfuld bonusspil og muligheder for freespins, mens andre udelukkende tilbyder den rene og umiddelbare spiloplevelse uden at pakke det ind i overflødige funktioner.

Med mere end 200 spilleautomater er der noget for enhver smag hos Danske Spil Casino, og vi udbyder naturligvis spil på de mest populære og nyskabende titler på nettet: Starburst, Zeus III, Mega Fortune Wheel, Cleopatra, Jack Hammer, Thunderstruck – du kan selvfølgelig finde dem hos os.

Som danskernes foretrukne kasino har vi også titler, der er udviklet specifikt til det danske marked. Hvad end du er til gedigen pop fra Shu-bi-dua eller Aqua, eller om du hellere vil rocke med til Everything Glows med DAD, så kan det anbefales at tjekke vores musikinspirerede automater ud. Du kan også tilbringe en stund i selskab med det liden succesfulde forbrydersyndikat fra Olsen Banden, eller få dig et godt grin med Frank og Casper fra TV-serien Klovn.

Er du mere nostalgisk, kan du hengive dig til 80’er Automaten, hvor disketter og diskomusik er i centrum, du kan tage et par spins på Den Originale, der henleder tankerne på de helt klassiske enarmede tyveknægte, eller stoppe ind i Pølsevognen og få en Henning i Presenning.

Uanset hvad du føler mest for, har vi med garanti en automat, der passer til dit humør, så læg vejen forbi Danske Spil Casino i dag, og giv dig i kast med en af vores mere end 200 sjove spil.


Prøv spillemaskiner helt gratis online hos Danske Spil Casino

Med mere end 200 forskellige spil kan det være svært at finde hoved og hale i de mange forskellige bonusspil, gevinstlinjer, indsatsniveauer og specialfunktioner, der nu engang er på vores mange automater. Derfor tilbyder vi hos Danske Spil Casino muligheden for at spille med fiktive penge i alle vores spil, så du kan finde de automater, du bryder dig mest om, uden at have en eneste krone på højkant.

At spille for fiktive penge betyder imidlertid også, at det ikke ligefrem giver udslag på bankbogen, hvis du skulle gå hen og ramme en af de store jackpots. Vi synes dog, at alle fortjener en mulighed for at skyde efter de helt store gevinster, og derfor giver vi 25 kroner væk til alle nye kunder – kvit og frit.

Vores jackpotter kan udløses på alle indsatsniveauer, og med minimumindsats på bare 5 øre på størstedelen af vores maskiner, skulle der være rig mulighed for at skyde efter den helt store gevinst på en eller flere af dine foretrukne maskiner.

Det eneste du skal gøre for at indløse din bonus, er at logge ind på din konto og benytte bonuskoden CASINO. Det kan du gøre på følgende måde:

Er du endnu ikke kunde? Du kan oprette dig her

Sådan indløser du dine 25 gratis kroner til Danske Spil Casino

  1. Tryk på knappen "SPIL NU", så åbner vores Danske Spil Casino i et nyt vindue
  2. Klik på ”Min Casino side”
  3. Vælg fanebladet ”Overfør beløb”
    • Vælg ”Indbetaling”
    • Skriv bonuskoden CASINO ind i feltet ”Indskudsbonuskode”
    • Tryk på knappen ”Overfør”
  4. Du kan nu bruge dine 25 kroner lige som du vil

Bonuskoden kan kun benyttes af nye kunder, og kun én gang per kunde.


Fra enarmet tyveknægt til avancerede spilleautomater

Spillemaskiner med valser og symboler har eksisteret i vel over hundrede år. Den amerikanske opfinder Charles Fey var den første til at producere en såkaldt enarmet tyveknægt, da han i slutningen af 1880’erne introducerede offentligheden for en automat, hvor man indkastede mønter, trak i et håndtag og håbede på at ramme en gevinstgivende linje. Omkring 20 år senere var selskabet Mills Novelty de første til at serieproducere maskinerne, der hurtigt blev et velkendt syn på barer, restauranter og saloner.

Først i 1960’erne så den første fuldautomatiske spillemaskine dagens lys. Automaten Money Honey var den første maskine, der selv kunne udbetale op til 500 mønter, og gjorde dermed de opsynshavende operatører overflødige.

Små 15 år senere blev den første videospillemaskine udviklet, og snart efter indtog automaterne de mange kasinoer i Las Vegas, hvor de i dag tegner sig for mere end halvdelen af spilomsætningen i Nevada.

Også online har automaterne vundet indpas. Muligheden for at spille direkte fra sin PC, Mac, mobil eller tablet har betydet, at automaterne ikke længere forbindes med røgfyldte beværtninger eller snuskede spillehaller. Den aftabuisering har også betydet, at flere spillefugle har fået øjnene op for spilleformen, der i dag findes i et utal af afstøbninger – alle med forskellige temaer.