3. juni 2024To nye millionærer i eurojackpot
To danskere kan glæde sig over nye titler som millionærer takket være Eurojackpot – ingen vandt førstepræmien, så nu er der 750 millioner i Eurojackpots førstepræmie.
Selv når der ikke er nogen, der vinder i Danske Spils lotterier, så er der alligevel nogen, der vinder: I weekenden var der ingen, der ramte førstepræmierne i Eurojackpot, men alligevel var der to danskere, der blev millionærer.
I Eurojackpot fik de to heldige danskere ram på hver sin trediepræmie, og det gav dem hver især 1.027.971 kroner.
Den ene kunde, som har spillet med via mobilen, kommer fra Århus-området.
Den anden kunde har vundet via en kupon, der er købt hos Letkøb i Serritslev i Vendsyssel.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men ønsker selvfølgelig tillykke:
”Det er en fornøjelse at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.
Eurojackpot, vindertal, 31. maj
4, 23, 34, 39, 45
Eurojackpot, Stjernetal , 31. maj
6, 7.
Om Eurojackpot
Eurojackpot er lotteriet med de allerstørste præmier. Der er trækninger hver tirsdag og fredag, og puljen varierer fra minimum 63 millioner kroner til maksimum 750 millioner kroner. Den højeste, danske gevinst blev vundet i sommeren 2022, hvor en Eurojackpot-kupon købt i Meny i Blåvand således gjorde en heldig dansker 750 millioner kroner rigere.