vil inden længe være forældet, hvilket vil mindske din brugeroplevelse på danskespil.dk. Vi anbefaler derfor, at du opgraderer til en nyere version.

roulette

Bliv en del af Danske Spil Live Casinos live dealere på Malta

Har du nogensinde taget et spil roulette på Danske Spil Live Casino og overvejet, hvad det egentlig kræver at tage croupierens plads? Har du lige færdiggjort din ungdomsuddannelse, og vil gerne ud på arbejdsmarkedet, før du læser videre? Eller vil du bare gerne skifte de vante omgivelser ud med solrige Malta? Så er det nu, du skal spidse ører, for her kan du læse om, hvad jobbet som dealer på Danske Spil Live Casino indebærer, hvilken type af kandidater der egner sig bedst til at blive live dealer og hvad du kan forvente, hvis du får jobbet og skal flytte til Malta.

 

Hvordan søger jeg job som live dealer hos Danske Spil Live Casino?

Det er Evolution Gaming, der varetager driften af Danske Spil Live Casino. Danske Spil A/S er altså IKKE arbejdsgiver, da Evolution Gaming er leverandør til os. Jobbet er baseret på Malta, dvs. at ansættelsesforholdet er tilhørende under Maltesisk lov. Er der yderligere spørgsmål eller andet til jobbet som live dealer skal det rettes til Evolution Gaming. Du kan se, om de i øjeblikket søger danske live dealere her

 

Læs mere og ansøg

Hvad laver en live dealer?

Mange forestiller sig, at der ikke er nogen væsentlige forskelle på at være dealer på et live casino og på et landbaseret kasino, men i bund og grund kræver det nogen helt andre færdigheder, når spillene pludselig er på en virtuel platform.

En Live Casino dealer skal selvfølgelig være bekendt med spilleregler til både roulette og blackjack, men det er ikke nødvendigt at kunne regne gevinster ud i hovedet på et splitsekund, som dealere og croupier på et landbaseret kasino gør det. Al udveksling af penge, både gevinster og tab, bliver nemlig håndteret elektronisk af live casino-softwaren, så man har som dealer ikke behov for et indgående kendskab til odds og udbetalingsrater.

Til gengæld skal man som Live Casino dealer være enormt dygtig til at kommunikere med og underholde spillerne ved bordet. Det er vigtigt at kunne skabe en god atmosfære omkring spillet, samtidig med at man varetager sine dealeropgaver, fordi mange brugere på Live Casino netop søger det sociale element, der ellers kan mangle på et online casino.


live dealer

Simon J, 20 år.

”Jeg hygger mig med mine kollegaer ved bordene, og vi har en fest. Alle kan med hinanden, og vi mødes ofte efter arbejde eller på fridage for at få en øl, tage på stranden eller lave noget lækkert mad sammen.”

live dealer

Amalie, 19 år.

”Malta har været lidt af en øjenåbner for mig. Mentaliteten hernede er helt anderledes end den er i Danmark, og med det gode vejr er det lidt som at være på ferie hver dag.”

Ansvarsområder som live dealer hos Danske Spil Live Casino

  • Være vært og croupier/dealer på live roulette og live blackjack
  • Udføre alle operationelle opgaver i forbindelse med live casino-spil, heriblandt overvågning og administration af spilprocessen, borde og system
  • Verbal interaktion med spillere igennem live chat-systemet
  • Have tæt kontakt til support-afdelingen hvis der opstår fejl med system, chat eller spil
  • Deltage i efteruddannelseskurser og –workshops
  • Være åben overfor andre arbejdsopgaver, der pludselig kan opstå i et dynamisk arbejdsmiljø

Det kræver ingen erfaring at blive live dealer

Når vi søger nye dealere til Danske Spil Live Casino, kigger vi primært efter en sprudlende og udadvendt personlighed. Tidligere brancheerfaring skader naturligvis aldrig, men for os er det vigtigere, at vi ansætter en person, der kan håndtere selv krævende situationer med et smil på læben, og som kan skabe en venlig og akkommoderende atmosfære for spillerne. I forbindelse med ansættelsen indgår der en udførlig optræning i de spil, du kommer til at afvikle, og en introduktion til teknikken bag et live casino, så ingen erfaring er i det henseende nødvendigt, men det skal falde dig naturligt at opretholde et godt flow i både samtale og spil.


live dealer

Rasmus, 22 år.

”Jeg hygger mig med mine kollegaer ved bordene, og vi har en fest. Alle kan med hinanden, og vi mødes ofte efter arbejde eller på fridage for at få en øl, tage på stranden eller lave noget lækkert mad sammen.”

live dealer

Martin, 25 år.

”Det bedste ved at være livedealer er, at jeg lærer nye mennesker og deres historier at kende. Ingen dage er ens.”

Hvad kræver det at være live dealer hos Danske Spil Live Casino?

  • Du skal være flydende i dansk
  • Du skal være stærk i engelsk, da meget kommunikation væk fra kameraerne ikke kommer til at foregå på dansk
  • Du skal have gennemført en ungdomsuddannelse
  • Du skal være skarp i din kommunikation og til at arbejde med mennesker
  • Du skal være serviceminded
  • Du skal kunne arbejde i et team
  • Du skal være udadvendt og dynamisk
  • Du skal være ferm med en computer
  • Du skal være fleksibel, og parat til at dække ind for eventuelt udeblevne kollegaer
  • Tidligere erfaring indenfor service- og kasinobranchen er en fordel, men ikke et krav

Om Danske Spil Live Casino

Danske Spil Live Casino er Danmarks største live casino, og hver eneste dag kigger hundredevis af aktive brugere ind forbi spillebordene til en snak og et spil roulette eller blackjack. Danske Spils roulette-bord er bemandet 24 timer i døgnet, mens blackjack bordene er åbne fra klokken 15.00 til klokken 03.00 hver dag.

Spillene fra de private Danske Spil-borde bliver transmitteret fra et studie på Malta, og til at afvikle spillene har vi et hold af dygtige, dansktalende dealere, der bor og arbejder på Middelhavsøen. Dealerne er ansat hos vores Live Casino-leverandør, Evolution Gaming, og indgår i et team med små 20 danske dealere foruden en masse internationale kollegaer.



Det får du som live dealer hos Danske Spil Live Casino

  • En konkurrencedygtig løn med et motiverende bonussystem
  • Et job med fleksible arbejdstider
  • Udførlig optræning som dealer og introduktion til teknikken bag et live casino
  • Mulighed for at arbejde i et dynamisk miljø hvor professionel og personlig udvikling er vægtet højt
  • Fri adgang til nærliggende træningscenter
  • Hjælp til at flytte til Malta
  • Arbejdsuniform