Spillemyndigheden
Danske Spil
Lotteri & Skrab
lottoVikingLottoeurojackpotkenoquickaltellerintetklasselotterietspilsammenplus
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S
Spil nu

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Spiller du med omtanke? Tag vores video-baserede selvtest og se svaret.
  • Spiller du med omtanke? Tag vores video-baserede selvtest og se svaret.
  • Hvis pengespil fylder for meget i din hverdag, bør du stoppe op og tage en kortere eller længere pause.
  • Har du styr på, hvor meget du har vundet eller tabt? Find dit spiloverblik her.
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
5. maj 2022

Nordjyde vandt millionen og vil forsøde sit otium

En mand fra Rebild-området vandt meget uventet en million kroner på en kupon, han næsten glemte at spille. Nu vil han renovere badeværelse, købe bil og nyde sit forestående otium.

Den var lige ved at glippe, og gjorde det faktisk også. Men kun i første omgang.

”Jeg plejer at spille Lotto om onsdagen og lørdagen, men havde faktisk glemt at spille i lørdags. Jeg kan se, at jeg spillede online kl. 19.39, så det var lige inden deadline,” griner manden, som har valgt at være anonym.

Selvom nordjyden nåede at spille sin vante kupon inden for tidsgrænsen, var der desværre ikke gevinst. Det tænkte han ikke videre over, og havde en ganske normal og rolig aften. Men da han var på vej i seng, skete der pludselig noget.

”Så var der en mærkelig besked om, at jeg havde vundet, og jeg kunne se, at den var fra Danske Spil. Der stod, at jeg havde vundet en million. Så svedte jeg lige lidt der. Der gik i hvert fald tre timer, inden jeg faldt i søvn. Først tænkte jeg på, om det var rigtigt, og så lå jeg bagefter og tænkte på, hvad man skal bruge så mange penge til – man kan jo få et hus for de penge her på egnen,” fortæller den glade vinder.

Bil, frihed og badeværelse
Den nordjyske mand har endnu ikke brugt af gevinsten, som kom ind på kontoen tirsdag. Han har dog planer for, hvad der skal ske.

”Pengene blev sat ind tirsdag, og jeg har været inde og kigge mange gange. Det ser rigtig godt ud det gør det,” siger manden med et smil.

Planen er, at der skal renoveres badeværelse i huset, hvor han har boet i tredive år, og så har han set på brugte biler.

”Jeg kan jo gøre, hvad jeg vil, og skal ikke ud at låne penge, og kan også købe dyrere materialer til badeværelset. Det giver mere frihed. Jeg kunne også indfri huslånet, og det er en meget god følelse. Jeg nærmer mig også så småt pensionsalderen, så det vil give mig et bedre otium og kan forsøde tilværelsen lidt,” slutter den glade vinder.

Millionærgarantien fra Danske Spil sikrer, at der hver uge er to Lotto millionærer, uagtet resultatet af selve trækningen. De heldige vindere trækkes ud fra alle spillede rækker den pågældende uge. Der har indtil videre – siden Millionærgarantien blev indført - været mere end 200 vindere af Millionærgarantien, og der udtrækkes fortsat to nye hver uge.