4. januar 2021De første millionærer i 2021- og de heldigste byer i 2020
Lørdag aften blev førstepræmien heller ikke vundet i årets første trækning i Lotto, og puljen går altså videre til næste uge. Men derfor skulle danskerne selvfølgelig ikke snydes for to nye millionærer. For mens Fyn hev gevinster hjem i Eurojackpot, tog Sjælland revanche, da der lørdag blev trukket lod om 2x1 million kroner om alle spillede rækker i Lotto. De to vindere af millionærgarantien spillede nemlig begge med deres PLUS-abonnementer fra Sjælland, og vi sender de to millioner afsted mod Virum og Egedal.
Danske Spil ønsker alle vinderne et stort tillykke.
Og som et nyt år begynder, er der et andet der slutter. 2020 har været et underligt år med corona, restriktioner og begrænsninger. Men heldigvis har året ikke været sparsomt med nye millionærer. 2020 bød nemlig på intet mindre end 163 nye, danske millionærer gennem enten Lotto, Vikinglotto eller Eurojackpot.
Og hvor havnede alle millionerne så? Gevinsterne blev sendt godt rundt i landet: 73 milliongevinster på Sjælland, 66 til Jylland, 14 til Fyn og 10 til resten af Danmark, Grønland og Færøerne.
Ikke overraskende var det København, der hev sejren hjem, når det kommer til flest millionærer i år. Hovedstaden kan bryste sig med hele 14 af slagsen, mens landets øvrige storbyer, som Aarhus og Odense kan prale med at have syv nye millionærer hver. Men det har i særdeleshed også kunnet svare sig at bo lidt uden for de store byer. I Mariagerfjord kommune har hele fem danskere haft held i spil og har vundet milliongevinster i årets løb. Halsnæs kommune har udklækket fire millionærer, det samme har Sønderborg kommune, og så er det også blevet til en enkelt millionær i Læsø, der er Danmarks mindste kommune.
I Danske Spil håber vi, at 2021 byder på lysere tider, og vi ser frem til at skabe endnu flere millionærer.
Lotto vindertal:
2, 4, 7, 17, 24, 25, 34
Tillægstal: 11