19. december 2022Første Lotto-millionær i Gladsaxe
Ved lørdagens trækning i Lotto blev tre danskere med ét slag millionærer. En af dem endda hele syv gange…
Førstepræmien i Lotto på 7.000.000 blev i weekenden vundet af en heldig indbygger i Gladsaxe Kommune. Det var i øvrigt første gang nogensinde, at en Lotto-gevinst i million-klassen landede der.
”Det er altid dejligt, når der er en ny vinder i et af vores lotterier, og når vi kan indvie en ny kommune - også selvom vi er vant til det, da der hver evig eneste uge kommer flere, nye millionærer til. Det kan være en stor omvæltning fra den ene dag til den anden at få millioner af kroner ind på kontoen, og derfor gør vi meget ud af at give specialiseret rådgivning til dem, der er så heldige. Det gør vi for at sikre, at vinderne får taget godt hul på den nye tilværelse som millionær eller endda multimillionær,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.
Der var også to andre vindere i Lotto: Det var de to danskere, der blev udtrukket via Millionærgarantien, som sikrer, at der altid er nye millionærer hver uge.
Den ene af vinderne havde købt sin kupon via mobilen og kommer fra en lille by i Nordjylland. Den anden havde købt sin kupon i Føtex i Hillerød.
Om Lotto
Lotto startede d. 7. oktober 1989 og trækkes fast hver lørdag aften. Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, der betyder, at der hver uge desuden bliver trukket lod om 2x1 mio. kr. blandt alle spillede rækker Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kr.
Lotto
Lotto, vindertal, 17. december
4, 7, 11, 18, 19, 21 ,32
Lotto, tillægstal, 17. december
2