Spillemyndigheden
Danske Spil
Lotteri & Skrab
lottoVikingLottoeurojackpotkenoquickaltellerintetklasselotterietspilsammenplus
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S
Spil nu

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Spiller du med omtanke? Tag vores video-baserede selvtest og se svaret.
  • Spiller du med omtanke? Tag vores video-baserede selvtest og se svaret.
  • Hvis pengespil fylder for meget i din hverdag, bør du stoppe op og tage en kortere eller længere pause.
  • Har du styr på, hvor meget du har vundet eller tabt? Find dit spiloverblik her.
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
31. juli 2023

Bedsteforældre investerer stor gevinst fra Lotto i oplevelser med familien: ”Pyt med, om det koster skillinger!”

En ældre mand fra Nordsjælland er fast besluttet på at dele en stor Lotto gevinst med hele familien. De første rejser til Knuthenborg, Legoland og Italien er allerede booket.

Nogle gange kan man få endnu mere for pengene, hvis man beslutter sig for at dele dem med andre: Det er en ældre mand fra Nordsjælland kommet frem til, efter at han for nyligt vandt 1.000.000 kroner i Lotto.

I stedet for at bruge pengene på sig selv, så har han og konen besluttet sig for at bruge dem på oplevelser, som de kan dele med familien.

”Når man har børn og børnebørn, så er det noget af det første, man tænker på, når man har vundet mange penge: At forsøde deres tilværelse. De vil gerne på noget ferie, men det er dyrt, så nu har vi betalt for deres ferie og så tager vi ned og besøger dem undervejs. Vi skal også med børn og børnebørn til Knuthenborg og Legoland med overnatninger, så man kan sige, at en del af gevinsten går til at være sammen med familien,” fortæller den glade Lotto-millionær.

Han planlægger også at invitere den fodboldinteresserede del af familien på tur rundt til nogle af de største stadioner i Europa – der, hvor det kan betale sig at give lidt mere for billetterne.

”Jeg spurgte dem, hvor de ville hen – de kunne selv bestemme hvor: Så nu skal vi til Barcelona, og vi har fået nogle af de rigtigt gode pladser helt nede ved banen. Og vi skal også til Tyskland på et tidspunkt, tror jeg,” siger han, før han også nævner noget om Premier League i England og Serie A i Italien, hvor der også lige kan blive plads til noget opera – igen på de dyre pladser.

”Opera er fantastisk, bare scenariet! Der har vi nu også gode billetter, så vi sidder godt. Så pyt med, om det koster skillinger,” siger han.

Selv med de mange rejser og dyre billetter, så er der stadig penge tilbage: De skal bruges på at forsøde hverdagen, fortæller manden.

”Jeg har lige købt en robotplæneklipper. Det havde jeg eller ikke tænkt, at jeg skulle bruge penge på, for jeg kan jo stadig gå på mine ben. Nu købte jeg så en alligevel, og den blev installeret i går. Det er den sidste nye, som tænker selv. Nu kører den rundt i haven, mens jeg kan sidde med en kop kaffe og kigge på den. Og ved du hvad? Jeg gider heller ikke klippe hækken, så det tror jeg også bare, jeg får en til at komme og gøre. Det gælder jo om at gøre livet lidt lettere i dagligdagen, når nu man kan,” siger han.

Om Lotto
Lotto er danskernes foretrukne lotteri og over 1 million danskere spiller med hver uge. Den første trækning fandt sted 7. oktober 1989 - og spillet har kørt hver eneste lørdag aften siden da. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 7.000.000. Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kroner. Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, som betyder, at der hver uge bliver trukket lod om to gange 1.000.000 kroner blandt alle spillede rækker.