3. februar 2019Lotto millioner til Hørsholm og Hundige
Der var ikke nogen vindere af førstepræmiepuljen, da Lotto tallene blev trukket lørdag aften. Til gengæld var der to heldige vindere af Millionærgarantien, som man kan vinde, selvom man ingen gevinst har.
Det var også tilfældet for den ene af de to heldige vindere, da vinderen fra Hørsholm Kommune vandt 1 mio. kr., selvom vedkommende ikke havde nogen gevinst på sin kupon. Vinderen har spillet på nettet. Den anden vinder havde udover Millionærgarantien en gevinst på 50 kr. på sin kupon. Kuponen er købt i Bilka Hundige.
Da der ikke var nogen, der vandt førstepræmiepuljen, vokser puljen til 10 mio. kr., som kan vindes næste lørdag.