21. januar 2019Lotto millioner til Dragør, Sorø og Roskilde i weekenden
For en heldig spiller i Dragør var lørdag aften ekstra god. Spilleren har nemlig en Lotto kupon med de syv helt rigtige tal, og vinder dermed 1. præmien på 6 mio. kr. Den heldige spiller har købt sin kupon i Kiosk og Spil i Dragør på Amager.
Danske Spil har endnu ikke hørt fra vinderen, men når vinderen melder sig, vil vedkommende få tilbudt millionærrådgivning, som alle spillere der har vundet mere end 1,5 mio. kr.
Den heldige spiller med kuponen fra Kiosk og Spil var dog ikke den eneste, der blev millionær på Lotto lørdag aften. Hele to andre spillere blev nemlig udtrukket som vindere af Millionærgarantien. Hver uge udtrækker Lotto to vindere af 1 mio. kr. på alle spillede rækker, og lørdag aften ramte heldet en spiller med et PLUS abonnement fra Roskilde, og en spiller der har købt sin Lotto kupon på Cirkel K på Næstvedvej ved Sorø.
Danske Spil tager selv fat i vinderen med PLUS abonnementet, men har man købt sin Lotto kupon i Cirkel K ved Sorø, er det en god ide at få den tjekket. Den kan være en million værd.
Der var ikke nogen, der fangede Jokeren. Den er på 2 mio. kr. og kan vindes allerede på onsdag.
Næste uges 1. præmier er på 6 millioner kroner, og der er igen 2x Millionærgaranti, der bliver udtrukket blandt alle spillede rækker.
Denne uges vindertal var
Vindertal
8, 10, 11, 14, 15, 21, 22
Tillægstal
31