16. oktober 2022

Dansker vinder 7 millioner kroner i Lotto

Efteråret har for alvor ramt Danmark med blæst og regn, men for tre heldige danskere blev weekenden alligevel en solstrålehistorie. De kan nu alle kalde sig millionærer efter aftenens Lotto trækning.

 

Det er fjerde lørdag i streg, at førstepræmiepuljen i Lotto udløses. Denne gang skal vi til Nordsjælland for at finde den heldige dansker, som i dag kan stå op som millionær efter at have ramt de syv helt rigtige tal i Lotto. Den nybagte millionær spillede med online og kan nu se frem til at få 7 skattefrie millioner kroner ind på kontoen.

 

Men aftenens vinder er ikke den eneste dansker, der har haft heldet med sig denne weekend.

 

”Det er altid dejligt at se så mange vindere af vores lotterier – også selvom vi er vant til det, da der hver evig eneste uge kommer flere, nye millionærer til. Det kan være en stor omvæltning fra den ene dag til den anden at få millioner af kroner ind på kontoen, og derfor gør vi meget ud af at give specialiseret rådgivning til dem, der er så heldige. Det gør vi for at sikre, at vinderne får taget godt hul på den nye tilværelse som millionær eller endda multimillionær,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.

 

Tre nye millionærer lørdag aften
Det blev faktisk til hele tre nye millionærer ved lørdagens Lotto trækning. For vanen tro skal der også findes to vindere af Millionærgarantien, når der hver lørdag bliver trukket lod om 2x1 million kroner blandt alle spillede rækker.

 

Aftenens to vindere af Millionærgarantien:

  • Den første heldige vinder havde købt sin kupon i SuperBrugsen i Struer og kan desuden glæde sig over en ekstra gevinst på 60 kroner på samme kupon. Således lyder den samlede gevinst på 1.000.060 kroner.
  • Den anden vinder havde købt sin kupon online og spillede med fra region Syddanmark. Vinderen havde også en yderligere gevinst på 60 kroner, og kan derfor altså også se frem til at modtage 1.000.060 skattefrie kroner.

 

Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men ønsker dem alle et stort tillykke.

 

Vindertal Lotto 15. oktober 2022:

2, 3, 16, 17, 28, 30, 35

 

Tillægstal Lotto 15. oktober 2022:

31

 

Om Lotto

  • Lotto startede d. 7. oktober 1989 og trækkes fast hver lørdag aften.
  • Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, der betyder, at der hver uge desuden bliver trukket lod om 2x1 mio. kr. blandt alle spillede rækker
  • Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kr.