Fem danskere kan efter weekenden kalde sig millionærer efter en Lotto-trækning, der bød på to vindere af førstepræmien, som hver får dem millioner kroner samt tre vindere af Millionærgarantien, der jo er udvidet med en ekstra million på grund af Lottos fødselsdag d.7. oktober.
Den ene af de to vindere, der har vundet fem millioner skattefri kroner, har købt sin kupon i Føtex i Ebeltoft, mens den anden bor i Københavns Kommune og har købt vinderkuponen på sin mobil.
De tre heldige vindere af Millionærgarantien fra henholdsvis Fredensborg og Solrød Kommune, hvoraf to af dem er købt via mobil. Den tredje har købt sin kupon i Center Kiosken Tranbjerg.
I 2014 indførte Lotto Millionærgarantien, som er en ekstra millionchance på hver spillet række. I forbindelse med Lottos fødselsdag får endnu flere danskere muligheden for at blive millionærer. Lotto har nemlig sat en ekstra Millionærgaranti-million, udover de to, der er i forvejen, på højkant. Det vil sige, at tre danskere i fire uger (uge 37-40) omkring fødselsdagen kan vinde en ekstra million, selvom de har 0 rigtige.
Danske Spil har endnu ikke talt med nogle af de heldige vindere.
Vindertal: 9, 17, 24, 26, 30, 32, 33
Tillægstal: 5