23. december 201825 millioner kroner vundet i Kalundborg
Julegaverne er ankommet lidt før til en heldig spiller i Kalundborg. Vedkommende har en kupon med de syv helt rigtige Lotto tal og vandt derfor 1. præmien på 25 mio. kr. lørdag aften.
Den heldige kupon er købt i Kvickly i Kalundborg. Danske Spil har endnu ikke hørt fra vinderen, men når vedkommende melder sig, vil spilleren få tilbudt økonomisk rådgivning af Danske Spil – som alle andre spillere, der vinder mere end 1,5 millioner kroner.
Endnu to heldige spillere kan efter lørdag aften kalde sig Lotto millionærer. De har nemlig vundet Millionærgarantien fra Lotto. Hver lørdag trækkes der lod om 2x1 mio. kr. blandt alle spillede rækker, så man kan vinde en million selvom man ikke har nogen rigtige vindertal på sin kupon.
Den ene Millionærgaranti er vundet på en kupon købt i Sunds Kiosk, Sunds Hovedgade 24 i Sunds. Den anden er vundet på nettet af en PLUS abonnement i Vejle.
Danske Spil tager selv fat i vinderen, der har spillet på nettet, men har man købt sin kupon i Sunds Kiosk, er det nok en god ide at få den tjekket en ekstra gang.
Denne uges vindertal er: 1, 10, 18, 21, 27, 28, 29
Tillægstal: 26
Stort tillykke til lørdagens vindere!
Næste uges 1. præmiepulje er på 6 millioner kroner, og der er 3 millioner kroner i Jokeren, der kan fanges allerede på onsdag.