15. maj 2021Legendarisk Lotto lørdag
Lørdagen har budt på en masse lokale byger, og det fortsatte til aften, hvor millionerne regnede ned i Nordjylland.
Her til aften var førstepræmiepuljen nået op på 10 millioner kroner, men de fik ikke lov at blive stående. En heldig nordjyde spillede nemlig med 10 rækker i sit PLUS-abonnement, og en af de rækker bestod af de syv magiske tal, og nu kan vinderen fra Thisted altså se frem til at få 10.000.0000 skattefri kroner sat ind på kontoen.
Men en enkelt millionær i aften kan selvfølgelig ikke gøre det, for hver lørdag trækkes der også lod om 2x1 million kroner blandt alle spillede rækker. Således er der altid to heldige danskere, der hver eneste søndag morgen, vågner op som nybagte millionærer, også selvom de fik 0 rigtige.
I denne uge spillede den ene heldige vinder med sit PLUS-abonnement fra København, mens den anden spillede hos en af vores 4400 landsdækkende forhandlere. Vi kan denne gang sende en milliongevinst afsted mod Løgstør, hvor vinderen købte sin kupon, der udløste millionen, på Shell Service.
- Det er helt fantastisk, at så mange millionærer nu kan gøre de helt store drømme til virkelighed. Der skal lyde et stort tillykke herfra, siger adm.dir i Danske Lotteri Spil, Pernille Mehl.
Lørdagens to vindere kan hver især se frem til at få en million kroner sat ind på kontoen, og skatten skal de ikke bekymre sig om, for den har Danske Spil allerede betalt.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men vi ønsker dem alle et stort tillykke.
Vindertal:
2, 9, 18, 19, 21, 24, 32
Tillægstal:
20