Man skal have heldet med sig, hvis man skal vinde i Lotto, og det havde en dansker fra Region Midtjylland i den grad lørdag aften. Den nybagte mangemillionær har derfor haft god grund til at nyde morgenkaffen ekstra meget søndag morgen.
Vinderen har købt sin kupon via mobil, og kan se frem til at få 7.000.000 skattefrie kroner ind på kontoen.
”Det er en stor glæde at være med til at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge. Vinder man et større beløb hos os, bliver man tilbudt særlig rådgivning, så vi sikrer, at man får en god start på livet som millionær – eller mangemillionær,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil
Tre nye millionærer lørdag aften
Midtjyden er dog ikke den eneste dansker, der kan stå op som nybagt millionær søndag morgen. Vanen tro var der også to vindere af Millionærgarantien, hvor der hver uge trækkes lod om 2x1 million på alle spillede Lotto rækker.
- Den ene millionvinder har købt sin kupon via mobil og er fra Region Hovedstaden.
- Den anden millionvinder har spillet med via abonnement og er fra Silkeborg. Kuponen havde en yderligere gevinst på 60 kroner.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men ønsker dem alle et stort tillykke.