Spillemyndigheden
Danske Spil
Lotteri & Skrab
lottoVikingLottoeurojackpotkenoquickaltellerintetklasselotterietspilsammenplus
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S
Spil nu

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Spiller du med omtanke? Tag vores video-baserede selvtest og se svaret.
  • Spiller du med omtanke? Tag vores video-baserede selvtest og se svaret.
  • Hvis pengespil fylder for meget i din hverdag, bør du stoppe op og tage en kortere eller længere pause.
  • Har du styr på, hvor meget du har vundet eller tabt? Find dit spiloverblik her.
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
6. september 2018

Nyudklækket millionær: Ville ønske jeg kunne have brugt pengene med min kone

En pensionist fra Silkeborg Kommune er blevet den heldige vinder af en million kroner på Millionærgarantien, hvor du bliver millionær, selvom du har 0 rigtige. Manden, der er i 60’erne, sad og tjekkede sin telefon søndag formiddag, da det gik op for ham, at han kunne være en af de heldige vindere efter lørdagens Lottotrækning.

-Jeg læste, at der var en der havde vundet 10 millioner i Lemvig. Men der var også to der havde vundet en million – hvoraf den ene var købt på OK-tanken i Lysbro, hvor jeg altid køber min Lotto. Så jeg gik derned for at få den tjekket – og ganske rigtigt sagde maskinen, at der var en gevinst på over 9999,-, siger han og fortsætter:

-De var meget glade for, at det var en lokal, der havde vundet og ikke en strejfer. Så der var højt humør dernede. Hende der lavede kuponen for mig, har da også fået en stor kurv med blomster, vin og det hele, siger vinderen med et grin.

Manden har spillet Lotto siden Lottos begyndelse for snart 29 år siden. Dengang lavede han en kupon til sin kone og til sig selv. Og dem har han spillet hver eneste uge. Det var da også på en af dem, han vandt millionen på Millionærgarantien.

- Det var virkelig dejligt. Min kone bor på et hjem for demente i dag, og jeg ville da ønske, at jeg kunne bruge dem, sammen med hende – nu hvor vores Lotto-historie går så langt tilbage. Men efter mange år, har jeg affundet mig med situationen. Så nu må jeg få det bedste ud af det med mine børn og børnebørn. Men jeg kan sige dig så meget, at det ikke har været nemt. Heldigvis har jeg et godt netværk og ild i rumpetten. Det har båret mig igennem, lyder det.

Det er stadig ikke gået helt op for manden, at han som pensionist nu ikke længere behøver at tænke over, om han kan betale regningerne.

- Efter jeg havde været i banken måtte jeg lige tage et moment ude i bilen med en øl og en smøg. Og hele vejen hjem sang jeg John Mogensens ”Så længe jeg lever” meget højt. Den fik også en tur mere på guitaren, da jeg kom hjem, siger han med et grin.

Udover at pengene skal bruges til at supplere pensionen, så skal den nyudklækkede millionær bruge nogle af pengene på en rejse til Australien, hvor han skal besøge nogle venner. Derudover vil han betænke sine børn samt give børnebørnene et kørekort.

-De får af vide, at jeg betaler regningen, når de har bestået. De får sgu ikke pengene i hånden, så bruger de dem bare, lyder analysen.