6. juli 2020Millioner til Mariagerfjord og Fredensborg i weekenden
Lotto puljen stiger for tredje uge i træk og nu oppe på 15 millioner kroner, når der på lørdag igen trækkes vindertal.
Der var nemlig ingen 1. præmievinder i weekenden, men heldigvis er der andre ting at glæde sig over. To nyudklækkede millionærer har nemlig vundet i Danske Spils Millionærgaranti. Den ene vinder er fra Fredensborg Kommune, og den anden vinder har købt sin kupon i Mariagerfjord Kommune.
Det bliver Mariagerfjords tredje millionærvinder i år. Spilleren vinder 1.000.000 kroner ligeud og havde købt sin kupon i SuperBrugsen Hobro i Adelgade 14.
Den heldige vinder fra Fredensborg bliver kommunens første Lotto millionvinder i år, og her lyder præmiesummen ligeledes på 1.000.000 kroner. Vinderen spillede med via mobil.
Vindertal:
2, 5, 7, 10, 21, 23, 25
Tillægstal:
16