6. juni 2021Leo Laursen, manden med et ganske særligt job
Leo Larsen har mødt op mod 100 millionærvindere i løbet af sine hidtil 24 år i Danske Spil.
Både ude hos Danske Spils forhandlere, hvor Leo sætter vinderskilte op, så kunderne kan se, at der har været milliongevinst hos netop den forhandler. Men også hjemme hos millionærerne selv, hvor han kommer på besøg for at tjekke vinderkuponerne, når de er mere end halvanden million kroner værd.
”Jeg bliver mødt med en enorm tillid og glæde. Og der er altid kaffe og blødt brød,” griner Leo Larsen.
Langt de fleste vindere spørger, hvordan de kan få nogle af de mange penge fordelt til deres børn, fortæller Leo Larsen, og den erfarne salgsrådgiver har set og hørt det meste. Tidligere på året blev han alligevel lidt overrasket, da han satte sig til rette ved kaffebordet.
”Det var en mand, der havde vundet cirka tre millioner kroner, og han havde allerede tegningen til et nyt hus klar. Da han sidder og viser mig den, siger hans kone lige pludselig: ”Nå, så blev det også hans tur til at vinde”, fortæller Leo Larsen.
”Og så viser det sig, at hun selv har vundet et par millioner tidligere”.
Hvis du skulle være så heldig at få besøg af Leo, kan du – udover behageligt selskab – forvente en gave bestående af: champagne, chokolade og en vimpel som bevis på, at du nu er en del af millionærklubben.
Mød Leo her: